Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
En uskyldigs ydmyge bøn
26 En sang af David.
Frikend mig, Herre, for jeg er uskyldig.
Jeg har altid sat min lid til dig.
2 Se efter, hvad der bor i mit hjerte,
undersøg mine tanker og motiver.
3 Jeg kender din trofaste nåde,
jeg ønsker at gøre din vilje.
4 Jeg færdes ikke blandt de falske,
gør ikke de gudløse selskab.
5 Jeg tager afstand fra de ondes planer,
jeg vil ikke have noget med dem at gøre.
6 Jeg ønsker at bevare min uskyld,
så jeg kan nærme mig dit hellige alter.
7 Der vil jeg synge dig en takkesang,
fortælle om alle dine undere.
8 Herre, jeg elsker at komme til dit hus,
for det er der, jeg kan se din herlighed.
9 Lad mig ikke dele skæbne med syndere,
døm mig ikke, som du dømmer voldsmænd,
10 for de er altid ude på rov
og tager gerne imod bestikkelse.
11 Men jeg lever oprigtigt og retskaffent.
Fri mig fra det onde og vær mig nådig.
12 Mine fødder står på sikker grund,
og i folkets forsamling vil jeg prise dig, Herre.
Jobs tre venner
11 Da Jobs tre venner hørte om de tragedier, der havde ramt ham, aftalte de med hinanden, at de ville tage hen for at trøste og opmuntre ham. De tre venner var Elifaz fra Teman, Bildad fra Shua og Zofar fra Na’amat. 12 Da de kom til Job, kunne de næsten ikke genkende ham, så frygtelig så han ud. De brast i gråd, rev flænger i deres tøj og kastede støv op i luften. 13 Så satte de sig på jorden ved siden af ham uden at sige et ord, for de kunne se, at han havde store smerter. I syv dage, dag og nat,[a] sad de og led sammen i tavshed.
Job ønsker, han aldrig var blevet født
3 1-2 Til sidst brød Job tavsheden:
3 „Forbandet være den nat, jeg blev født,
det øjeblik man udbrød: ‚Se, det blev en dreng!’
4 Lad den nat forblive i det skjulte,
blive skubbet ud i den gudsforladte intethed.
Lad den blive dækket af glemslens mørke,
5 ja, gid mørket ville tage den i sig igen.
Gid tågen ville skjule den,
og skyerne dække den.
6 Gid mulm og mørke ville opsluge den helt,
ja, rive den ud af kalenderen.
Lad den ikke tælles blandt årets dage,
lad den ikke høre hjemme i nogen måned.
7 Lad den blive til trøstesløs tomhed,
en nat, hvor ingen glæder sig.
8 Lad troldmændene forbande den,
de, som tør vække Livjatan.[b]
9 Lad dens morgenstjerne formørkes,
lad den forgæves vente på daggry,
lad den aldrig få morgenrøden at se.
10 For den hindrede ikke min fødsel,
skånede mig ikke for ulidelige smerter!
11 Hvorfor døde jeg ikke i min mors liv
eller udåndede, så snart jeg var født?
12 Min mor burde aldrig have taget sig af mig.
Hun burde aldrig have lagt mig til sit bryst.
13 Jeg ville hellere have været død,
så jeg kunne sove i fred i min grav,
14 blandt konger og jordens herskere,
der byggede sig gravkamre i ørkenen,
15 blandt fyrster, der var rige på guld
og fyldte deres huse med sølv.
16 Var jeg dog bare et dødfødt barn,
som aldrig havde set dagens lys.
17 I døden bliver de gudløse stille,
dér kan de trætte hvile ud.
18 Dér har selv fangerne fred,
hører ikke længere vagternes råben.
19 Dér deler de fattige skæbne med de rige,
slaven er sin herres lige.
20 Hvorfor holder Gud liv i de mennesker,
der lever i smerte og elendighed?
21 De søger uden held efter døden,
som var den en sjælden skat.
22 De råber højt af glæde,
når de endelig når deres grav.
23 Hvorfor lader Gud mig leve,
når jeg er uden fremtid og håb?
24 Jeg sukker dagen lang i min elendighed,
kun jamren kommer over mine læber.
25 Det, jeg frygtede allermest, er sket,
mine værste drømme er blevet til virkelighed.
26 Jeg er rastløs og uden ro,
dybt begravet i min smerte.”
23 Indtil det at tro på Kristus blev en mulighed, levede vi jøder som i et fangenskab og blev bevogtet af loven. 24 Den skulle holde os i skak, indtil Kristus kom, og vi dermed kunne blive accepteret af Gud på grundlag af vores tro på ham. 25 Og nu, da vi er kommet til tro, behøver vi ikke længere at blive bevogtet af den jødiske lov.[a]
I er ikke umyndige slaver, men Guds børn
26 Gennem jeres tro på Jesus er I alle blevet Guds børn. 27 Alle I, som blev døbt til at tilhøre Kristus, har iklædt jer Kristus. 28 Der er opstået en helt ny enhed mellem jøder og grækere, slaver og frie folk, mænd og kvinder. Vi er alle blevet ét på grund af vores fælles tro på Kristus. 29 Da I nu tilhører Kristus, er I også åndeligt set børn af Abraham, og I er blevet medarvinger til det, som Gud for længe siden lovede Abraham.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.