Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
21 Da indså jeg, hvor bitter jeg var blevet,
hvor misundelig jeg var på de gudløses succes.
22 Dengang var jeg dum og uvidende,
som et dyr, der intet forstår.
23 Men alligevel har du ikke forkastet mig, Gud.
Du holder fast ved min højre hånd.
24 Du rådgiver mig på livets vej,
og til sidst går jeg ind til herligheden.
25 Det er dig, jeg vil tjene og tilbede, Gud,
ingen andre i verden kan jeg stole på.
26 Kroppen kan svigte og livsmodet synke,
men du er min tilflugt og tryghed for evigt.
27 Alle, der vender dig ryggen, går til grunde,
du udrydder dem, der gør oprør imod dig.
28 At leve i Guds nærhed er min lykke!
Jeg har valgt at stole på Herren, min Gud,
og vidne om alle hans velgerninger.
29 Den, der aldrig tager en irettesættelse alvorligt,
vil en dag opdage, at nu er det for sent.
2 Folk er glade, når de har gode ledere,
men de stønner, når ondskaben hersker.
3 Den søn, der værdsætter visdom, glæder sin far,
men den, der omgås løsagtige piger, mister sin formue.
4 En retfærdig konge styrker sit land,
men den, der tager imod bestikkelse, ødelægger det.
5 Den, der lefler for andre,
spreder et net for sine[a] fødder.
6 Den onde bliver straffet for sine synder,
men de retskafne synger af glæde.
7 Den retsindige beskytter de svages rettigheder,
den onde er ligeglad.
8 Hån og spot kan sætte en hel by i oprør,
men den vise beroliger gemytterne.
9 Man kan ikke diskutere med en tåbe,
han vil enten blive vred eller fornærmet.
10 Voldsmænd hader en ærlig mand
og prøver at gøre det af med ham.
11 En tåbe giver luft for sin vrede,
den vise behersker sig.
12 En leder, der accepterer løgn,
tiltrækker uærlige rådgivere.
13 Den undertrykte og undertrykkeren har én ting tilfælles:
Herren gav dem begge øjne at se med.
14 Den konge, der forsvarer de svages ret,
får lov at regere længe.
15 Et barn opdrages ved vejledning og irettesættelse,
en uopdragen unge bringer skam over sin mor.
16 Hvis landets ledere er onde, sker der mange forbrydelser,
men de retskafne holder ud og vil opleve regimets fald.
17 Opdrag dine børn godt,
så vil de bringe dig glæde og fred.
18 Uden Guds ledelse vil et folk fare vild,
velsignet er den, der følger hans vejledning.
19 Ord er ikke nok over for en modvillig slave,
han retter sig ikke efter dem, selvom han forstår dem.
20 En tåbe er bedre stillet
end den, der taler uden at tænke.
21 Giver du din slave, hvad han peger på, mens han er barn,
vil han give dig store problemer, når han bliver voksen.
22 En ilter person kommer let i klammeri,
hidsighed fører til meget ondt.
23 Hovmod fører et menneske til fald,
ydmyghed fører til hæder og ære.
24 Er du medskyldig i en forbrydelse, er det værst for dig selv,
når du indkaldes som vidne, tør du ikke røbe sandheden.
25 Menneskefrygt lukker dig inde i et bur,
men at sætte sin lid til Herren giver tryghed.
26 Mange søger medhold hos dem, der har magten,
men den fuldkomne retfærdighed finder du hos Herren.
27 De retskafne tager afstand fra de uærlige,
og de onde foragter de gode.
Mange almindelige mennesker accepterer, at Jesus er Messias
25 Jerusalems indbyggere var i vildrede:
—Er det ikke ham, de vil slå ihjel? 26 Hvordan kan han så stå her og tale på et offentligt sted, uden at de siger et ord til ham?
—Mon vores ledere har accepteret, at han er Messias?
27 —Det kan han ikke være, for alle ved jo, hvilken by han kommer fra. Men når Messias viser sig, vil ingen vide, hvor han kommer fra.
28 „Nå, så I kender mig og ved, hvor jeg kommer fra!” råbte Jesus til dem. „Jeg kan fortælle jer, at det er den sande Gud, som har sendt mig. Ham kender I ikke, 29 men jeg kender ham, fordi jeg var hos ham, og det er ham, der har sendt mig til jer.”
30 Efter den udtalelse var de jødiske ledere parate til at arrestere ham med det samme. Men ingen lagde hånd på ham, for den af Gud fastsatte tid var endnu ikke kommet. 31 Dog var der mange i folkeskaren, der var parate til at tro på ham, og de gik rundt og sagde til hinanden: „Når Messias kommer, mon han så vil gøre flere undere, end den mand her har gjort?”
Farisæerne vil gerne have Jesus arresteret
32 Da farisæerne hørte, hvad der blev hvisket i krogene, fik de ypperstepræsterne med på at sende tempelvagten hen for at arrestere ham.
33 Da sagde Jesus: „Endnu en kort tid skal jeg være hos jer. Derefter vender jeg tilbage til ham, der udsendte mig. 34 I vil lede efter mig, men I vil ikke kunne finde mig, for I kan ikke komme derhen, hvor jeg er.”
35-36 De jødiske ledere spurgte undrende hinanden: „Hvad mener han? Hvor mon han vil tage hen, så vi ikke skulle kunne finde ham? Mon han vil rejse til udlandet og prædike for de græsktalende eksiljøder?”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.