Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
19 Til Sangmesteren. En Salme af David.
2 Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk. 3 Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide. 4 Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres, 5 når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt; 6 som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane, 7 rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.
8 Herrens Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, Herrens Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, 9 Herrens Forskrifter er rette, glæder Hjertet, Herrens Bud er purt, giver Øjet Glans, 10 Herrens Frygt er ren, varer evigt, Herrens Lovbud er Sandhed, rette til Hobe, 11 kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft. 12 Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.
13 Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst! 14 Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder. 15 Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, Herre, min Klippe og min Genløser!
21 En Konges hjerte er Bække i Herrens hånd, han leder det hen, hvor han vil. 2 En Mand holder al sin Færd for ret, men Herren vejer Hjerter. 3 At øve Ret og Skel er mere værd for Herren end Offer. 4 Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd. 5 Kun Overflod bringer den flittiges Råd, hver, som har Hastværk, får kun Tab. 6 At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i Dødens Snarer. 7 Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret. 8 Skyldtynget Mand går Krogveje, den renes Gerning er ligetil. 9 Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med frættekær Kvinde. 10 Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste. 11 Må Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han kundskab. 12 Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke. 13 Hvo Øret lukker for Småmands Skrig, skal råbe selv og ikke få Svar. 14 Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme. 15 Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udådsmændenes Rædsel. 16 Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling. 17 Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig.
23 Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: "Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?" 24 Men Jesus svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil også jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting. 25 Johannes's Dåb, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke? 26 Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet." 27 Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde også han til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
28 Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gå hen, arbejd i Dag i min Vingård! 29 Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen. 30 Og han gik til den anden og sagde ligeså. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen. 31 Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den første." Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og Skøger gå forud for eder ind i Guds Rige. 32 Thi Johannes kom til eder på Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I så det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, så I troede ham.