Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Skaberværkets vidnesbyrd
19 Til korlederen: En sang af David.
2 Himlen vidner om Guds herlighed,
universet udtrykker hans underfulde skaberkraft.
3 Dag efter dag forkynder solen Guds storhed.
Nat efter nat vidner stjernerne derom.
4 Skaberværket taler ikke,
der er ingen stemme at høre.
5 Og dog når budskabet til jordens ende,
det kan ses overalt i verden.
Solen fik sit hjemsted på himlen,
6 strålende som en brudgom bryder den frem,
gennemløber sin bane med udholdenhed og glæde.
7 Den ene horisont er dens udgangspunkt,
ved den anden når den sit mål.
Intet undgår dens brændende varme.
Herrens lov
8 Herrens lov er fuldkommen, giver sjælen styrke.
Hans befalinger er troværdige, gør selv en tåbe vis.
9 Herrens anvisninger er gode, giver hjertet glæde.
Hans forordninger er fuldkomne, giver indsigt og forstand.
10 Herrens ord er sande, står fast for altid.
Hans vedtægter er gode og værd at følge.
11 De er mere værd end guld, ja selv det pureste guld,
sødere end frisk honning, der drypper fra bikagen.
12 Dine tjenere bliver vejledt gennem dem,
de, der adlyder dem, bliver rigt belønnet.
Hjælp imod synd
13 Herre, hvem kan se sine egne fejl?
Straf mig ikke for ubevidste synder.
14 Bevar mig fra at synde med vilje,
lad ikke mit begær få magten over mig.
Da kan jeg stå uden skyld for dit ansigt
og skal ikke dømmes for oprør imod dig.
15 Gid alt, hvad jeg siger med min mund,
og alt, hvad jeg tænker i mit hjerte,
er noget, du kan acceptere.
Herre, du er den, der beskytter og udfrier mig.
15 Et hårdt svar vækker vrede,
forsonende ord kan afværge et skænderi.
2 Fra den kloges mund kommer en strøm af visdomsord,
fra tåbens mund kommer en flod af tåbeligheder.
3 Herren spejder ud over jorden,
han ser både de onde og de gode.
4 Opmuntrende ord giver mod på livet,
nedsættende ord giver sår i sjælen.
5 Kun en tåbe foragter sin fars formaning,
en fornuftig søn tager imod vejledning.
6 De retskafne opnår succes og velstand,
de onde mister det, de har samlet.
7 Der kommer visdom fra den kloges mund,
det gør der ikke fra tåbens tanker.
8 Herren afskyr de gudløses offergaver,
men glæder sig over gudfrygtiges bønner.
9 Herren afskyr den ondes handlemåde,
men han elsker den, der gør det rette.
10 De, der gør oprør imod Gud, bliver straffet,
og hvis de fortsætter deres oprør, skal de dø.
11 Herren kender underverdenens afkroge og dødsrigets dybder.
Mon et menneskes inderste væsen er ukendt for ham?
12 De hovmodige hader at blive sat i rette,
derfor holder de sig væk fra de vise.
13 Indre glæde giver et smilende ansigt,
et sorgfuldt hjerte tager livsmodet væk.
14 Den kloge søger altid ny indsigt,
tåben tygger drøv på sine dumheder.
15 For den nedtrykte er hver dag en dårlig dag,
den glade har altid gode dage.
16 Et nøjsomt liv i ærefrygt for Gud
er bedre end et liv i rigdom og angst.
17 Hellere spise vandgrød med dem, man elsker,
end oksesteg med dem, man hader.
17-18 Da Gud satte Abraham på prøve, holdt Abraham fast på sin tro og var parat til at ofre sin søn Isak på alteret, også selvom det var hans eneste søn, og Gud havde lovet ham: „Det er gennem Isak, din slægt skal opbygges.”[a] 19 Abraham regnede nemlig med, at Gud kunne oprejse Isak fra de døde, hvis det skulle være. Han fik ham jo også tilbage i live som et billede på Jesu opstandelse fra de døde.
20 Isak troede Gud. Derfor kunne han velsigne sine to sønner Jakob og Esau med fremtiden for øje.
21 Jakob troede Gud. Lige før han døde, velsignede han Josefs sønner i tro og bøjede hovedet over sin stav i tilbedelse.[b]
22 Josef troede Gud. Inden sin død talte han om, at Gud en dag ville føre Israels folk ud af Egypten, og han fik dem til at love, at de ville tage hans jordiske rester med sig til det land, Gud havde lovet at give dem.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.