Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Gud er retfærdig og god
73 En sang af Asaf.
Gud er god mod sit folk,
mod dem, hvis hjerte er rent.
2 Men jeg var på nippet til at miste min tro,
jeg var kommet snublende nær til afgrunden.
3 For jeg blev misundelig på de stolte og gudløse,
de har jo fremgang på trods af deres ondskab.
4 Alt går så glat og sorgløst for dem,
de er raske og strutter af sundhed.
5 De bekymrer sig ikke om noget som helst,
eller plages af problemer som os andre.
6 Derfor knejser de med hovedet i deres hovmod,
de omgiver sig med vold, som var det en kappe.
7 Ondskaben vælter ud af deres indre,
deres tanker er fyldt med nedrige planer.
8 Deres tale er ondskabsfuld og hånlig,
de er fyldt med foragt og trusler mod andre.
9 De gør oprør mod Gud i Himlen
og opfører sig, som om de ejede hele jorden.
10 Derfor bøjer folket sig for dem
og giver dem alt, hvad de forlanger.[a]
11 „Der findes ingen Gud, som kan se os,” påstår de.
„Den Højeste Gud aner ingenting.”
12 Sikken et grusomt hovmod.
Deres velstand øges,
uden at de anstrenger sig for det.
13 Jeg var fristet til at tænke: „Det hele er håbløst.
Hvad er fordelen ved at leve et retskaffent liv.
14 Det giver mig kun problemer dagen lang,
og jeg pines fra morgen til aften.”
15 Men hvis jeg virkelig havde sagt sådan,
ville jeg være en forræder mod dit folk.
16 Jeg har prøvet at forstå det,
men det er bestemt ikke let.
17 Så gik jeg ind i dit tempel, Gud,
og du forklarede mig de ondes endeligt.
18 Jeg indså, at de er ude på et skråplan,
du vil straffe dem med døden engang.
19 På et øjeblik er det forbi med dem,
de vil opleve en frygtelig afslutning på livet.
20 Deres liv er som en drøm,
der forsvinder, når man vågner.
Når du griber ind, Herre,
bliver det enden på deres drømmeliv.
11 Herren afskyr overlagt bedrag,
men glæder sig over oprigtig ærlighed.
2 Hovmod fører til fald,
ydmyghed fører til visdom.
3 Retskafnes ærlighed fører til fremgang,
de onde ødelægges af deres uærlighed.
4 Rigdom gavner intet på dommens dag,
retskaffen levevis redder fra døden.
5 De godes retskaffenhed jævner vejen for dem,
de onde rammes af deres egen ondskab.
6 De godes retsindighed bliver deres redning,
de svigefulde snubler i deres griskhed.
7 Når de gudløse dør, dør alle deres forhåbninger,
for alt, hvad de levede for, bliver til intet.
8 De gudfrygtige reddes ud af faren,
de gudløse fanges i snaren.
9 Gudløses falske anklager bringer ødelæggelse,
retskafne reddes ved deres visdom.
10 Når retskafne har fremgang, er der fest i byen,
når onde bliver straffet, er der megen glæde.
11 De gudfrygtiges bønner får byen til at blomstre,
de gudløses intriger lægger den i ruiner.
12 Den, der håner sin næste, er uden forstand,
den kloge har lært at holde mund.
13 Den, der løber med sladder, snakker over sig,
den trofaste kan holde på en hemmelighed.
14 Mangel på ledelse fører til lovløshed,
vise rådgivere bringer redning.
15 Det er farligt at kautionere for en fremmed,
den, der afslår at gøre det, undgår problemer.
16 En venlig kvinde vinder respekt,
nådesløse mænd vinder kun rigdom.
17 Venlighed er sundt for sjælen,
ubarmhjertighed ødelægger kroppen.
18 De ondes udbytte er kun blændværk,
de retskafne får den sande belønning.
19 At holde fast ved retskaffenhed fører til livet,
at elske ondskab styrter en i døden.
20 Herren afskyr folk med falske hjerter,
men han glæder sig over ædle motiver.
21 De onde slipper bestemt ikke for straf,
men de gudfrygtige går fri.
22 Som en guldring i en grisetryne
er en smuk kvinde uden taktfølelse.
23 De gudfrygtige ønsker det, som er godt,
de gudløse kan kun vente vrede og straf.
24 Den gavmilde øger sin rigdom,
gnieren øger kun sin fattigdom.
25 Den, der giver til andre, får mere igen,
den, der afhjælper nød, bliver selv hjulpet.
26 De, der nægter at hjælpe, bliver mødt med vrede,
de, der deler med andre, bliver hyldet af folk.
27 Den, der søger efter det gode, finder velvilje,
den, der leder efter problemer, finder dem også.
28 Den, der stoler på rigdom, visner som efterårets blade,
den, der stoler på Gud, grønnes som forårets løv.
29 Den, der bringer sin familie i ulykke, mister sin arv,
tåben ender som tjener for den kloge.
30 Den retskafne er som et livets træ,
den vise redder manges liv.
31 Hvis retskafne mennesker får løn som forskyldt,
hvordan skal det så gå de ugudelige syndere?
3 Tænk på al den modstand fra syndige mennesker, som Jesus måtte kæmpe imod—så vil I også kunne holde ud uden at miste håbet eller tabe modet. 4 I jeres kamp mod synden er I jo endnu ikke nået dertil, hvor I har mistet livet.
Gud opdrager sine børn
5 Husk på den formaning, hvor Skriften omtaler jer som Guds børn:
„Mit barn, strit ikke imod, når Herren opdrager på dig,
tab ikke modet, når han sætter dig i rette.
6 Det er jo dem, han elsker, han opdrager på.
Han irettesætter dem, han regner som sine børn.”[a]
7 Hold ud, når I sættes i rette, for det gavner jer. Gud behandler jer som en far, der opdrager sine børn. Kan man forestille sig et barn, der aldrig bliver irettesat? 8 Hvis I ingen opdragelse får, så betyder det, at I slet ikke er hans børn. 9 Vi har alle haft jordiske fædre som irettesatte os, og vi havde respekt for dem. Hvor meget mere skal vi så ikke underordne os vores åndelige Far og få livet fra ham i eje? 10 Vores jordiske fædre har opdraget os i en kort årrække efter bedste evne, men Guds opdragelse er altid til bedste for os, og den sigter på, at vi får del i hans hellighed. 11 Enhver irettesættelse er smertefuld, mens den står på, og bringer ikke umiddelbart glæde. Men på langt sigt bliver de, der tager ved lære af irettesættelsen, i stand til at gøre det rigtige og leve med fred i hjertet.
Hellighed er nødvendig for at få del i Guds velsignelse
12 Se nu at få gang i de slappe hænder og de stive knæ! 13 Følg den lige vej fremad, så jeres stive led ikke forvrides, men får ny smidighed.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.