Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Tryghed hos Herren
125 En valfartssang.
De, der stoler på Herren,
står fast som Zions bjerg.
I evighed rokkes de ikke.
2 Som bjergene omslutter Jerusalem,
vil Herren altid omslutte sit folk.
3 Onde konger skal ikke herske for evigt
over det land, Gud gav de gudfrygtige,
for ellers ville de glemme deres gudsfrygt.
4 Herre, vis godhed mod de gode,
de, som har et oprigtigt hjerte.
5 Men de, som slår ind på ondskabens vej,
vil Herren jage bort sammen med de onde.
Fred være med Israel!
Værdien af ordsprog
1 Det følgende er ordsprog af Davids søn og Israels konge, Salomon. 2 Formålet med ordsprogene er at vejlede folk og give dem visdom, at hjælpe dem til at skelne mellem rigtigt og forkert. 3 De skal hjælpe folk til at handle klogt, ærligt og ret. 4 De skal give de uerfarne kundskab og de unge indsigt og dømmekraft. 5 Selv de erfarne kan lære noget, og de fornuftige kan blive vejledt. 6 De kan lære at meditere over betydningen af ordsprog og billedtale samt de vises ordspil og gåder. 7 Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning.
En fars formaninger
8 Hør efter din fars formaning, min søn,
og husk på din mors belæring.
9 Værdsæt deres velmente vejledning
som et fornemt trofæ, et dyrebart smykke.
10 Giv ikke efter, min søn, men sig nej,
når dårlige venner vil lokke dig på afveje.
11 Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer,
lægge os på lur og dræbe de uskyldige.
12 Før de aner uråd, er de allerede døde,
selv de stærke klarer sig ikke imod os.
13 Derefter plyndrer vi dem og bliver rige,
tænk på alle de ting, vi kan købe!
14 Kom nu! Du skal nok få din andel.
Vi deler naturligvis byttet imellem os!”
15 Gå ikke med dem, min søn!
Hold dig langt væk fra den slags venner.
16 De er kun ude på at røve og plyndre
og viger ikke tilbage for mord.
17 Hvis en fugl ser en fælde blive sat op,
holder den sig væk og går ikke i den.
18 Men sådanne venner er ikke så kloge.
De sætter en fælde, men falder selv i den.
19 De, der røver fra andre,
berøver sig selv et godt liv.
Også jøderne vil blive straffet for deres ondskab
2 Men hvem du end er, kan du ikke tillade dig at dømme andre og undskylde dig selv. I og med at du dømmer andre, dømmer du jo også dig selv. Du gør nemlig de samme ting, som du fordømmer hos andre. 2 Vi ved, at Guds retfærdige dom hænger over hovedet på dem, som gør det onde. 3 Men tror du virkelig, at du kan undslippe dommen, hvis du gør de samme ting? 4 Prøver du at dække dig under, at Gud er så god, forstående og tålmodig? Gud er tålmodig for at give dig anledning til at bede ham om tilgivelse, 5 men hvis du ikke vil angre og vende om fra din ondskab, må du tage din straf, når Gud på dommens dag afsiger sin retfærdige dom.
6 Når Gud til sin tid dømmer hele menneskeheden, får alle den dom, de har fortjent. 7 De, som med udholdenhed har gjort det gode og ønsket at få del i den herlighed, ære og udødelighed, som Gud tilbyder, vil modtage det evige liv hos Gud. 8 Men de, som i deres selviskhed og i deres oprør mod sandheden fra Gud har gjort det onde, vil få Guds vrede og straf at føle. 9 Alle, der er ulydige og onde, vil opleve en dyb smerte som straf, hvad enten de er jøder eller ej, 10 mens alle, der gør det gode, vil opleve herlighed, ære og fred som belønning. Det gælder, hvad enten de er jøder eller ej, 11 for Gud ser ikke efter folks status.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.