Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
10 Så lagde David sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Davidsbyen. 11 Tiden, han havde været Konge over Israel, udgjorde fyrretyve År; i Hebron herskede han syv År, i Jerusalem tre og tredive År. 12 Derpå satte Salomo sig på sin Fader Davids Trone, og hans Herredømme blev såre stærkt.
3 Salomo elskede Herren, så at han vandrede efter sin Fader Davids Anordninger; kun ofrede han på Højene og tændte Offerild der. 4 Og Kongen begav sig til Gibeon for at ofre der; thi det var den store Offerhøj; tusind Brændofre ofrede Salomo på Alteret der.
5 I Gibeon lod Herren sig til Syne for Salomo i en Drøm om Natten. Og Gud sagde: "Sig, hvad du ønsker, jeg skal give dig!" 6 Da sagde Salomo: "Du viste stor Miskundhed mod din Tjener, min Fader David, der jo også vandrede for dit Åsyn i Troskab, Retfærdighed og Hjertets Oprigtighed; og du lod denne store Miskundhed blive over ham og gav ham en Søn, der nu sidder på hans Trone. 7 Ja, nu har du, Herre min Gud, gjort din Tjener til Konge i min Fader Davids Sted. Men jeg er ganske ung og ved ikke, hvorledes jeg skal færdes ret; 8 og din Tjener står midt i det Folk, du udvalgte, et stort Folk, som ikke kan tælles eller udregnes, så mange er de. 9 Giv derfor din Tjener et lydhørt Hjerte, så han kan dømme dit Folk og skelne mellem godt og ondt; thi hvem kan dømme dette dit store Folk!" 10 Det vakte Herrens Velbehag, at Salomo bad derom; 11 og Gud sagde til ham: "Fordi du bad om dette og ikke om et langt Liv, ej heller om Rigdom eller om dine Fjenders Liv, men om Forstand til at skønne, hvad ret er, 12 se, derfor vil jeg gøre, som du beder: Se, jeg giver dig et viist og forstandigt Hjerte, så at din Lige aldrig før har været, ej heller siden skal fremstå; 13 men jeg giver dig også, hvad du ikke bad om, både Rigdom og Ære, så at du ikke skal have din Lige blandt Konger, så længe du lever. 14 Og hvis du vandrer på mine Veje, så du holder mine Anordninger og Bud, således som din Fader David gjorde, vil jeg give dig et langt Liv."
111 Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges kreds og i menighed! 2 Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds. 3 Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evig tid. 4 Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren. 5 Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sin pagt i hu. 6 Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje. 7 Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud; 8 de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind. 9 Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt. Helligt og frygteligt er hans navn. 10 Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans pris!
15 Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise, 16 så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde. 17 Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er. 18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden, 19 så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren 20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
51 Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv." 52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?" 53 Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder. 54 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag. 55 Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke. 56 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham. 57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig. 58 dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig."