Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Tillidsfuld bøn om hjælp
57 Til korlederen: En sang af David, dengang han flygtede fra Saul ind i en hule.
2 Åh, min Gud, vær mig nådig og barmhjertig,
for jeg tyer til dig i min nød.
Jeg søger ly under dine vinger,
indtil stormen er drevet over.
3 Jeg råber til den almægtige Gud,
for han fører mig igennem til sejr.
4 Han sender mig hjælp fra Himlen,
han frelser mig fra alle mine fjender.
Han er trofast og god imod mig.
5 Jeg er omringet af blodtørstige løver,
de er klar til at springe på mig.
Deres tænder er spyd og pile,
deres tunge er et skarpt sværd.
6 Herre, lad din storhed fylde himmelrummet,
lad din herlighed komme over hele jorden.
7 Mine fjender satte en fælde for mig,
derfor er jeg dybt bekymret.
De gravede en faldgrube på min vej,
men de kommer selv til at falde i den.
8 Jeg er fuld af tillid til dig, Gud,
jeg vil synge og spille til din ære.
9 Jeg vil gribe min harpe og lyre,
når befrielsens sol står op.[a]
10 Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene,
jeg vil synge din pris for de fremmede.
11 Din trofasthed fylder universet,
din godhed når til skyerne.
12 Herre, lad din storhed fylde himmelrummet,
lad din herlighed komme over hele jorden.
19 Efter Absaloms død sagde den unge Ahima’atz: „Lad mig løbe hjem til kongen med den glædelige nyhed, at Herren har givet ham hævn over hans fjender.”
20 „Nej,” svarede Joab, „kongen vil ikke blive glad for at høre, at hans søn er død. Du kan få lov til at bringe bud en anden gang.”
21 I stedet sendte Joab en sudaneser[a] af sted. „Fortæl kongen, hvad du har set!” befalede han manden, der straks kastede sig for hans fødder i respekt og derefter satte i løb.
22 Ahima’atz blev ved med at tigge Joab om lov til at løbe bagefter, men Joab svarede: „Hvorfor det? Du får ingen penge for det.” 23 „Åh,” bad Ahima’atz, „jeg vil så gerne!”
„Så løb da!” indvilligede Joab til sidst, hvorefter Ahima’atz skød genvej gennem dalen, så han kom foran sudaneseren. 24 David ventede ved byporten, og da portvagten gik op til sin udkigspost på muren, fik han øje på en mand, der kom løbende frem imod dem.
25 „Der kommer en mand løbende!” meldte han kong David i porten.
„Hvis han kommer alene, er det sikkert et sendebud!” svarede David.
Men da manden kom nærmere, 26 fik portvagten øje på endnu en mand, der kom løbende. „Nu kommer der en mand til!” meldte han, hvortil kongen svarede: „Så må der være flere nyheder!”
27 „Den første ligner Ahima’atz med den fart, han har på!” meldte vagten.
„Han er en god mand, så han må have gode nyheder,” svarede kongen.
28 Da Ahima’atz kom nærmere, råbte han til kongen: „Fred være med dig!” og bøjede sig til jorden. Så tilføjede han: „Lovet være Herren, din Gud, som har givet dig sejr over de oprørere, der vovede at sætte sig op imod dig!”
29 „Hvad med den unge Absalom?” spurgte kongen. „Er han er i god behold?”
Ahima’atz svarede undvigende: „Der var en frygtelig råben og skrigen, da jeg blev sendt af sted. Jeg ved ikke, hvad der er sket med ham.”
30 „Vent her!” beordrede kongen, og Ahima’atz trådte til side.
31 Straks efter ankom sudaneseren. „Jeg har glædelige nyheder til kongen,” pustede han. „I dag har Herren givet dig hævn over alle dem, som gjorde oprør imod dig!”
32 „Hvad med Absalom? Er han i god behold?” spurgte kongen.
Manden svarede: „Gid alle dine fjender må få samme endeligt som ham!”
14 Når I nu har det at se frem til, kære venner, så stræb efter, at der ikke skal være noget at udsætte på jer, men at I kan træde frem for Gud med fred i sindet. 15 Og I skal se Guds tålmodighed med verden som et udtryk for hans ønske om, at alle mennesker skal have mulighed for at blive frelst. Vores elskede ven og medarbejder Paulus har med den visdom, han har fået, skrevet om det i flere af sine breve. 16 I hans breve er der ting, som er svære at forstå, og som de, der ikke har fået en solid undervisning, fordrejer til deres egen ulykke, ligesom de fordrejer de andre skrifter.
17 I har fået alt det her at vide på forhånd, kære venner. Pas derfor på, at I ikke bliver revet med af de oprørske menneskers vildfarelser og dermed mister jeres faste ståsted. 18 Nej, I skal vokse i jeres forståelse af Guds nåde og i kendskabet til vores Herre og Frelser, Jesus Kristus. Han skal have al æren nu og i al evighed. Amen!
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.