Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

21 Til Sangmesteren. En Salme af David.

² Herre, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse! ³ Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. - Sela. ⁴ Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved. ⁵ Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende. ⁶ Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham. ⁷ Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Åsyn glæded du ham. ⁸ Thi Kongen stoler på Herren, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.

⁹ Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd. ¹⁰ Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; Herren sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem. ¹¹ Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn. ¹² Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet; ¹³ thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt.

¹⁴ Herre, stå op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk!

5 Derpå kom alle Israels Stammer til David i Hebron og sagde: "Vi er jo dit Kød og Blod! ² Allerede før i Tiden, da Saul var Konge over os, var det dig,som førte Israel ud i Kamp og hjem igen; og Herren sagde til dig: Du skal vogte mit Folk Israel og være Hersker over Israel!" ³ Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og Kong David sluttede i Hebron Pagt med dem for Herrens Åsyn, og de salvede David til Konge over Israel. ⁴ David var tredive År, da han blev Konge, og han herskede fyrretyve År. ⁵ I Hebron herskede han over Juda syv År og seks Måneder, og i Jerusalem herskede han tre og tredive År over hele Israel og Juda.

⁶ Derpå drog Kongen med sine Mænd til Jerusalem mod Jebusiterne, som boede deri Landet. Man sagde til Kongen: "Her kan du ikke trænge ind, thi blinde og lamme vil slå dig tilbage!" Dermed vilde de sige: "David kommer ikke herind!" ⁷ Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen. ⁸ På den Dag sagde David: "Enhver, som trænger frem til Vandledningen og slår en Jebusit, de halte og blinde, som Davids Sjæl hader, skal være Øverste og Hærfører". Derfor siger man: "En blind og en lam kommer ikke ind i Huset!" ⁹ Så tog David Bolig i Klippeborgen og kaldte den Davidsbyen; og han befæstede Byen rundt om fra Millo og indefter. ¹⁰ Og David blev mægtigere og mægtigere; Herren, Hærskarers Gud, var med ham.

¹⁶ Atter siger jeg: Ingen må agte mig for en Dåre; men hvis så skal være, så tåler mig endog som en Dåre, for at også jeg kan rose mig en Smule. ¹⁷ Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i Dårskab, idet jeg så tillidsfuldt roser mig. ¹⁸ Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kødet, vil også jeg rose mig. ¹⁹ Gerne finde I eder jo i Dårerne, efterdi I ere kloge. ²⁰ I finde eder jo i, om nogen gør eder til Trælle, om nogen æder eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophøjer sig, om nogen slår eder i Ansigtet. ²¹ Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have været svage; men hvad end nogen trodser på (jeg taler i Dårskab), derpå trodser også jeg. ²² Ere de Hebræere? Jeg også. Ere de Israeliter? Jeg også. Ere de Abrahams Sæd? Jeg også. ²³ Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besværligheder, fået langt flere Slag, været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare. ²⁴ Af Jøder har jeg fem Gange fået fyrretyve Slag mindre end eet. ²⁵ Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har jeg lidt Skibbrud, et Døgn har jeg tilbragt på Dybet; ²⁶ ofte på Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Røvere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i Ørken, i Farer på Havet, i Farer iblandt falske Brødre; ²⁷ i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevågen, i Hunger og Tørst, ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed; ²⁸ foruden hvad der kommer til, mit daglige Overløb, Bekymringen for alle Menighederne. ²⁹ Hvem er skrøbelig, uden at også jeg er det? hvem bliver forarget, uden at det brænder i mig? ³⁰ Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Magtesløshed. ³¹ Gud og den Herres Jesu Fader, som er højlovet i Evighed, ved, at jeg ikke lyver. ³² I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig; ³³ men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og undflyede af hans Hænder.