Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Helhjertet lydighed
113 Dem, der følger dig halvhjertet, hader jeg,
men jeg elsker din lov af hele mit hjerte.
114 Du er min tilflugt og mit skjold,
dit ord er det, der giver mig håb.
115 Der er ingen, der kan hindre mig i at adlyde Gud,
de, der vil prøve, tager jeg afstand fra.
116 Du har lovet at give mig styrke til at leve efter dit ord.
Jeg er overbevist om, at du ikke skuffer mig.
117 Den hjælp og støtte, jeg får fra dig,
betyder, at jeg fortsat kan adlyde dine bud.
118 Du forkaster dem, der foragter dit ord,
de er falske og fulde af løgn.
119 Du lader alle de gudløse ende som aske.
Er det da mærkeligt, at jeg elsker dit ord?
120 Dine domme er retfærdige og kan ikke appelleres,
derfor bæver jeg for dig i ærefrygt.
Om at følge Guds bud under modstand
121 Jeg forsøger altid at gøre det rigtige.
Lad ikke mine fjender få bugt med mig.
122 Jag de stolte og overmodige mennesker væk,
så de ikke har mulighed for at skade mig.
123 Jeg er træt af at vente på, at du redder mig,
selv om jeg ved, at du altid holder dine løfter.
124 Jeg ved, at din kærlighed omslutter mig,
lær mig at kende din vilje.
125 Jeg er din tjener, giv mig forstand
til at fatte dine formaninger.
126 Jeg græmmes, når de gudløse overtræder dine bud.
Herre, hvornår griber du ind?
127 Jeg foretrækker din lov
frem for guld og grønne skove.
128 Jeg hader løgn og bedrag,
men elsker at adlyde dine bud.
8 Krigen fortsatte, og David og hans mænd rykkede ud mod filistrene og dræbte så mange af dem, at resten af filisterhæren flygtede i panik.
9-10 En dag, da Saul sad derhjemme med sit spyd i hånden, kom den onde ånd fra Herren igen over ham. David tog sin lyre og spillede for ham. Men pludselig kastede Saul sit spyd imod ham for at spidde ham til væggen. David sprang til side, og spyddet borede sig ind i væggen. Så flygtede han ud af huset og slap bort i mørket. 11 Straks sendte Saul nogle af sine folk hen for at holde Davids hus bevogtet, så han kunne komme og dræbe ham den følgende morgen.
„Hvis du ikke flygter øjeblikkelig,” advarede Mikal sin mand, „er du dødsens i morgen.” 12 Derefter hjalp hun David ud gennem et vindue, så han undslap. 13 Så lagde hun husguden i hans seng, dækkede den med et tæppe og lagde noget gedehår i hovedenden. 14 Da Sauls mænd næste morgen trængte ind i huset for at hente David, sagde Mikal: „Han er syg.” 15 Den besked overbragte de til Saul, men det var han ikke tilfreds med. „Så bær ham hen til mig på sengen, så jeg kan gøre det af med ham,” befalede han. 16 Men da de trængte ind i Davids soveværelse, opdagede de, at det var husguden, der lå i sengen med noget gedehår over hovedet.
17 Så skældte Saul sin datter Mikal ud. „Hvorfor har du bedraget mig og ladet min fjende undslippe?” „Jeg blev tvunget til det,” forklarede hun. „Han truede med at slå mig ihjel, hvis jeg ikke gjorde, som han sagde.”
Disciplenes tøvende tro(A)
45 Straks efter gav Jesus disciplene besked om at gå i båden og sejle i forvejen i retning af Betsajda, mens han selv sendte folkeskaren bort. 46 Da han havde gjort det, gik han op på bjergskråningen for at bede.
47 Det var efterhånden blevet ud på natten, og båden var allerede et godt stykke ude på søen. Inde på land stod Jesus alene, 48 og han kunne se, hvordan disciplene sled i det med årerne, for de havde strid modvind. Kort før daggry kom Jesus gående ud til dem på vandet, og han nåede helt op på siden af båden, før de opdagede ham. 49 Da de så en skikkelse gå på vandet, skreg de af rædsel, for de troede, det var et spøgelse. 50 Men Jesus råbte til dem: „I skal ikke være bange—det er mig!” 51 Så klatrede han op i båden til dem, og straks lagde vinden sig. Disciplene var overvældede og ude af stand til at fatte, hvad der foregik. 52 At Jesus netop havde udført et mirakel ved at bespise 5000 mennesker, var ikke nok til, at de forstod, at for ham var det overnaturlige naturligt.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.