Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

99 Herren har vist, han er Konge, Folkene bæver, han troner på Keruber, Jorden skælver! ² Stor er Herren på Zion, ophøjet over alle Folkeslag; ³ de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han! ⁴ Du er en Konge, der elsker Retfærd, Retten har du grundfæstet, i Jakob, øved du Ret og Retfærd. ⁵ Ophøj Herren vor Gud, bøj eder for hans Fødders Skammel; hellig er han! ⁶ Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, der påkalder hans Navn; de råber til Herren, han svarer; ⁷ i Skystøtten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd, Loven, han gav dem; ⁸ Herre vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde. ⁹ Ophøj Herren vor Gud, bøj eder for hans hellige Bjerg, thi hellig er Herren vor Gud!

²² Eli var meget gammel, og da han hørte, hvorledes hans Sønner behandlede hele Israel, og at de lå hos Kvinderne, som gjorde Tjeneste ved Indgangen til Åbenbaringsteltet, ²³ sagde han til dem: "Hvorfor gør I sådanne Ting, som jeg hører alt Folket tale om? ²⁴ Bær eder dog ikke således ad, mine Sønner! Thi det er ikke noget godt Rygte, jeg hører gå fra Mund til Mund i Herrens Folk. ²⁵ Når en Mand synder mod en anden, dømmer Gud dem imellem; men synder en Mand mod Herren, hvem kan da optræde som Dommer til Gunst for ham?" Men de brød sig ikke om deres Faders Advarsel, thi Herren vilde deres Død. ²⁶ Men Drengen Samuel voksede til og gik stadig frem i Yndest både hos Herren og Mennesker.

²⁷ Da kom en Guds Mand til Eli og sagde: Så siger Herren: "Se, jeg åbenbarede mig for dit Fædrenehus, dengang de var Trælle for Faraos Hus i Ægypten, ²⁸ og jeg udvalgte det af alle Israels Stammer til at gøre Præstetjeneste for mig, til at træde op på mit Alter for at tænde Offerild og til at bære Efod for mit Åsyn; og jeg tildelte dit Fædrenehus alle Israeliternes Ildofre. ²⁹ Hvor kan du da se ondt til mit Slagtoffer og Afgrødeoffer, som jeg har påbudt, og ære dine Sønner fremfor mig, idet l gør eder tilgode med det bedste at alle mit Folk Israels Offergaver! ³⁰ Derfor lyder det fra Herren, Israels Gud: Vel har jeg sagt, at dit Hus og dit Fædrenehus for stedse skulde færdes for mit Åsyn; men nu, lyder det fra Herren, være det langt fra mig! Nej, dem, som ærer mig, vil jeg ære, og de, som ringeagter mig, skal beskæmmes. ³¹ Se, den Tid skal komme, da jeg, afhugger din og dit Fædrenehus's Arm, så ingen i dit Hus skal blive gammel; ³² og du skal se ondt til alt det gode, Herren gør mod Israel, og ingen Sinde skal nogen i din Slægt blive gammel. ³³ Kun en eneste af din Slægt vil jeg undlade at bortrydde fra mit Alter for at lade hans Øjne hentæres og hans Sjæl vansmægte: men alle de andre i din Slægt skal dø for Menneskers Sværd. ³⁴ Og det Tegn, du får derpå, skal være det, der overgår dine to Sønner Hofni og Pinehas: På een Dag skal de begge dø. ³⁵ Men jeg vil udvælge mig en trofast Præst; han skal handle efter mit Hjerte og mit Sind, og ham vil jeg bygge et varigt Hus, så han altid skal færdes for min Salvedes Åsyn. ³⁶ Da skal enhver, som er tilbage af din Slægt, komme og kaste sig til Jorden for ham for at få en Skilling eller en Skive Brød, og han skal sige: Und mig dog Plads ved et af dine Præsteskaber, for at jeg kan have en Bid Brød at spise!"

5 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem. ² Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange. ³ I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede på, at Vandet skulde røres. ⁴ Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.) ⁵ Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År. ⁶ Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?" ⁷ Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig." ⁸ Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!" ⁹ Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag; ¹⁰ derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen." ¹¹ Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!" ¹² Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?" ¹³ Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet. ¹⁴ Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig,!" ¹⁵ Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask. ¹⁶ Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat. ¹⁷ Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder." ¹⁸ Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.