Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Menneskenes stolthed

11 I begyndelsen talte alle mennesker samme sprog. ² Efter oversvømmelsen bevægede de sig rundt i Østen og kom til en frugtbar slette i landet Shinar,^[a] hvor de slog sig ned. ³ De sagde til hinanden: „Lad os forme mursten og brænde dem hårde, og lad os bruge asfalt som mørtel. ⁴ Så kan vi bygge en stor by med et tårn, som når op til himlen. Et sådant projekt vil gøre os berømte og hindre, at vi bliver spredt ud over jorden.”

⁵ Men Gud steg ned for at se på byen og tårnet, som de var ved at bygge. ⁶ „Se, hvad de er i stand til at udrette, når de er enige og taler samme sprog,” sagde Gud. „Intet vil være umuligt for dem. ⁷ Lad os derfor give dem forskellige sprog, så de ikke længere forstår hinanden.”

⁸ På den måde fik Gud spredt dem ud over hele jorden, og de fik aldrig fuldendt deres byggeri. ⁹ Man kaldte den påbegyndte by for Babel,^[b] for det var dér, Herren forvirrede menneskene ved at give dem forskellige sprog, og som følge deraf spredtes de ud over hele jorden.

Harmoni og enhed i forskelligheden

¹² Ligesom et menneskelegeme har mange helt forskellige dele, som trods deres forskellighed hører til det samme legeme, sådan er det også med Kristi legeme. ¹³ Vi blev jo alle døbt til at tilhøre ét og samme legeme ved den samme Ånd, hvad enten vi er jøder eller ikke-jøder, slaver eller frie mennesker. Og vi har alle fået den samme Ånd, som vi kan modtage kraft fra.

¹⁴ Et menneskelegeme består jo af mange forskellige dele med hver deres funktion. ¹⁵ Hvis foden ville sige: „Jeg hører ikke med til legemet, fordi jeg ikke kan gøre det, som hånden kan,” så betyder det ikke, at foden af den grund ikke hører med til legemet. ¹⁶ Eller hvis øret ville sige: „Jeg hører ikke med til legemet, fordi jeg ikke kan gøre det, som øjet kan,” ville det så indebære, at øret ikke hører med til legemet? ¹⁷ Tænk hvis hele legemet var øje. Hvor ville hørelsen blive af? Eller hvis hele legemet var et stort øre, hvordan skulle man så kunne lugte eller smage? ¹⁸ Nej, Gud har netop skabt vores legeme med mange dele, og han har sat hver del nøjagtigt, hvor han vil have den. ¹⁹ Hvis alle dele var ens, ville der jo slet ikke være noget legeme. ²⁰ Men nu er det sådan, at der er mange dele og dog kun ét legeme.

²¹ Øjet kan ikke sige til hånden: „Dig har jeg ikke brug for!” Og hovedet kan ikke sige til fødderne: „Jer har jeg ikke brug for!” ²² Tværtimod, de dele af vores legeme, som synes at være de svageste, er i virkeligheden de mest nødvendige! ²³ De dele af vores legeme, som vi synes er mindre ærefulde, behandler vi med den største ære, og de legemsdele, vi generer os for at vise frem, sørger vi for at holde skjult under tøjet. ²⁴ Det har de andre dele af vores legeme ikke brug for. Gud har altså føjet legemet sammen på en sådan måde, at de dele, der naturligt holdes i baggrunden, bliver vist en særlig ære og omsorg. ²⁵ Det er, for at der ikke skal være splittelser i legemet.

De enkelte dele af legemet skal have lige så meget omsorg for hinanden, som de har for sig selv. ²⁶ Hvis én del lider, så lider alle de andre legemsdele også, og hvis én del bliver hædret, så glæder alle de andre dele på legemet sig også.

²⁷ I udgør altså tilsammen Kristi legeme, men hver for sig er I kun en del af det.