Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Kongen over alle konger

47 Til korlederen: En sang af Koras slægt.

¹⁵ Da Moses og Josva var på vej op ad bjerget, sænkede en sky sig over bjergets top. ¹⁶ Herrens herlighed hvilede over Sinaibjerget, og skyen dækkede det i seks dage. På den syvende dag kaldte Herren på Moses fra skyen. ¹⁷ Og israelitterne ved bjergets fod så et fantastisk syn: Herrens herlighed lignede et flammehav på bjergets top. ¹⁸ Moses gik nu alene endnu højere op og forsvandt ind i skyen. Og han var på bjerget i 40 dage.^[a]

Synet af Jesus som den genopstandne Herre

⁹ Jeg, Johannes, jeres medkristen, har sammen med jer del i Guds rige, i forfølgelserne og i at holde ud gennem trængslerne. Jeg blev forvist til øen Patmos, fordi jeg havde forkyndt Guds ord og fortalt om Jesus. ¹⁰ En søndag, mens jeg var på øen, kom jeg under Helligåndens magt. Bag mig hørte jeg en stemme, der lød som en trompetfanfare, og den sagde til mig: ¹¹ „Skriv ned, hvad du ser, og send bogen til de syv menigheder i Efesos, Smyrna, Pergamon, Tyatira, Sardes, Filadelfia og Laodikea.”

¹² Da jeg vendte mig om for at se, hvem der talte til mig, så jeg syv guldlysestager. ¹³ Midt imellem dem stod en skikkelse, der lignede et menneske. Han var iført en lang klædning, der nåede til fødderne, og han havde et guldbroderet bånd over brystet. ¹⁴ Hans hoved og hår var hvidt som uld og sne, og hans øjne lyste som ild. ¹⁵ Hans fødder skinnede som blankt metal opvarmet i ilden, og hans stemme lød som drønet fra et vandfald. ¹⁶ I sin højre hånd holdt han syv stjerner. I munden havde han et skarpt, tveægget sværd, og han udstrålede et lys som den skarpeste sol.

¹⁷ Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder, som om jeg var død, men han lagde sin højre hånd på mit hoved og sagde: „Vær ikke bange! Jeg er den første og den sidste ¹⁸ og den, som lever. Jeg var død, men nu lever jeg i al evighed. Jeg har magten over døden og nøglerne til dødsriget.