Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Herren er Konge
93 Det er Herren, der sidder med magten,
han er klædt i kongeligt skrud.
Ingen kan udfordre hans herredømme,
han grundlagde jorden, den står urokkeligt fast.
2 Herre, du har været Konge fra tidernes morgen,
fra evighed har du siddet på tronen.
3 Havene[a] buldrer og brager,
brændingen hamrer højlydt mod stranden.
4 Men Herren sidder roligt på sin trone,
berøres ikke af bølgernes oprør.
5 Herre, dine love og bud står fast,
dit tempel vidner om din hellighed for evigt.
18 Læg derfor omhyggeligt mærke til alle hans befalinger, bind dem om jeres hænder og pander, så I altid husker at adlyde dem. 19 Lær jeres børn dem. Tal om dem ude og hjemme, ved sengetid og om morgenen. 20 Skriv dem på jeres dørstolper, 21 for at I og jeres børn, så længe verden står, kan opleve velsignelse i det land, Herren lovede jeres forfædre.
Jesus tages op til Himlen(A)
19 Efter at Herren Jesus havde sagt alt, hvad han ville sige til sine disciple, blev han taget op til Himlen, hvor han satte sig ved Guds højre side.
Disciplene begynder at forkynde budskabet om Jesus
20 Og disciplene gik ud alle vegne og forkyndte budskabet om Jesus, og Gud gav dem magt til at udføre tegn og undere, som bekræftede, at budskabet var sandt.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.