Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Det harmoniske fællesskab

133 En valfartssang af David.

Nebukadnezars drøm

2 I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar nogle drømme, der gjorde ham så urolig, at han ikke kunne sove. ² Han sammenkaldte da alle sine astrologer, præster og vismænd og bad dem fortælle, hvad han havde drømt. ³ „Jeg har haft en foruroligende drøm,” forklarede han, „og jeg falder ikke til ro, før jeg forstår, hvad den drejer sig om.”

⁴ „Deres Majestæt længe leve!” sagde de alle sammen på aramæisk.^[a] „Fortæl os drømmens indhold, så skal vi nok forklare dig dens betydning.”

⁵ „Nej!” svarede kongen. „Hvis I ikke fortæller mig både drømmen og dens betydning, bliver I skåret i småstykker og jeres huse jævnet med jorden. ⁶ Men hvis I kan fortælle mig drømmens indhold, og hvad den betyder, vil jeg til gengæld overøse jer med gaver og hædersbevisninger. Kom nu i gang!”

⁷ „Hvordan kan vi fortælle Dem, hvad drømmen betyder, hvis De ikke vil fortælle os, hvad drømmen handler om?” protesterede vismændene.

^8-9 Da udbrød kongen: „Hør, I er kun ude på at trække tiden ud med den slags omsvøb. I ved jo godt, at jeg ikke er bange for at gøre alvor af min trussel. Sig mig nu, hvad jeg drømte, for det er kun på den måde, jeg kan være sikker på, at I virkelig kan tyde den.”

¹⁰ „Men, Deres Majestæt,” indvendte de, „der findes ikke det menneske på jorden, som kan gøre, hvad De forlanger! Aldrig har en konge krævet noget lignende af en drømmetyder! ¹¹ Hvad De forlanger, er en umulighed! Ingen uden guderne kan vide, hvad De har drømt, og guderne bor ikke blandt dødelige mennesker.”

¹² Deres svar gjorde kongen rasende, og han befalede, at alle vismænd i Babylonien skulle henrettes. ¹³ Dødsdommen blev bekendtgjort over hele landet, og der blev sendt mænd af sted for at lede efter Daniel og hans tre venner, så de også kunne blive henrettet. ¹⁴ Daniel henvendte sig da med kloge og velovervejede ord til Arjoch, chefen for kongens livvagt, som havde ansvar for henrettelsen. ¹⁵ „Hvorfor har kongen udstedt en så hård befaling?” spurgte han. Arjoch forklarede ham så, hvad der var sket.

¹⁶ Daniel gik straks ind til kongen og lovede, at hvis tidsfristen blev forlænget, ville han tyde drømmen. ¹⁷ Derpå gik han hjem og fortalte sine tre venner, Hananja, Mishael og Azarja, hvad der var sket, ¹⁸ og han anmodede dem om at bede Himlens Gud om nåde. Kun hvis Gud åbenbarede kongens drøm for dem, kunne de og de øvrige vismænd undgå at blive henrettet. ^19-20 Samme nat viste Gud i et syn Daniel, hvad kongen havde drømt.

Da priste Daniel Himlens Gud og sagde:

Menigheden beder om frimodighed og fyldes med Helligånden igen

²³ Så snart Peter og Johannes var blevet løsladt, vendte de tilbage til de andre apostle og disciple og fortalte, hvad ypperstepræsterne og folkets ledere havde sagt til dem.

²⁴ Da forsamlingen hørte det, forenede de sig i bøn: „Mægtige Herre! Det er dig, som har skabt himlen og jorden og havet og alt, hvad der er i dem. ^25-26 Det er også dig, som for længe siden ved Helligånden talte gennem vores forfar, din tjener David, og sagde:

²⁷ Dine fjender samlede sig her i Jerusalem, både kong Herodes og den romerske guvernør, Pontius Pilatus, både jøderne og de fremmede, for at bekæmpe din hellige Tjener, Jesus, ²⁸ og for at udføre det, som du i din almagt og visdom forud havde bestemt skulle ske. ²⁹ Nu beder vi dig, Herre: Tag dig af deres trusler, og giv dine tjenere frimodighed til at forkynde dit ord. ³⁰ Send din helbredende kraft, og lad tegn og undere ske i din hellige Tjeners, Jesu, navn.”

³¹ Da de havde bedt, rystede det sted, hvor de var forsamlet, og de blev alle fyldt med Helligåndens kraft. Derefter fortsatte de frimodigt med at tale Guds ord til folk.