Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 118:1-2

Lovsang som tak for sejr[a]

118 Tak Herren, for han er god.
    Hans trofasthed varer til evig tid.
Syng med, Israels menighed:
    „Hans trofasthed varer til evig tid!”

Salme 118:19-29

19 Luk helligdommens porte op,
    så jeg kan gå ind og lovsynge Herren.
20 De porte fører ind til Guds nærhed,
    kun de gudfrygtige kan gå derind.
21 Jeg takker dig, Herre,
    for du hørte min bøn og gav mig sejr.

22 Den sten, bygmestrene kasserede,
    er blevet selve hjørnestenen.[a]
23 Det er Herren, der har gjort det,
    og det er forunderligt at se.
24 Det er Herrens dag i dag,
    kom, lad os juble og fryde os.
25 Herre, hjælp os, når vi er i nød,
    red os og giv os fremgang!

26 Velsignet være den, som kommer i Herrens navn.
    Vi velsigner jer fra Herrens hus.
27 Herren er vor Gud, og han har givet os glæde.
    Lad folk komme i festligt optog
        til alterets horn med flettede grene.[b]
28 Du er min Gud, og jeg vil takke dig.
    Jeg vil fortælle om din storhed og magt.

29 Tak Herren, for han er god.
    Hans trofasthed varer til evig tid!

5 Mosebog 16:1-8

Repetition af de tre årlige højtider

16 Husk altid at fejre påskefesten i aviv måned[a] til minde om den nat, da Herren jeres Gud førte jer ud af Egypten. Offerdyret skal tages fra småkvæget[b] eller hornkvæget. Efter at I har bragt dyret til helligdommen og slagtet det, skal I spise det sammen med det usyrnede brød, og I skal fortsætte med at spise usyrnet brød i syv dage til minde om det brød, I spiste, da I forlod Egypten i en sådan hast, at der ikke var tid til at lade brødet hæve. Fremover skal I altid huske at fejre den dag, I forlod Egypten. I syv dage må der ikke findes surdej i jeres hjem, og I må ikke levne noget af påskeofferet til næste morgen.

I må ikke spise påskeofferet hjemme. Det må kun spises på det sted, som Herren vil udvælge til sin helligdom, og det skal slagtes ved solnedgang på årsdagen for befrielsen fra slaveriet i Egypten. Når I har stegt dyret og spist det, kan I næste morgen tage tilbage til jeres telte, og de følgende seks dage må I ikke spise brød med surdej i. På den syvende dag skal I lade arbejdet hvile, og I skal alle samles for Herrens ansigt til højtidsfest.

Filipperne 2:1-11

Kristi tjenersind—jeres forbillede

Betyder det noget for jer at blive mindet om, hvad Kristus har gjort for os, at blive trøstet og opmuntret, at opleve Åndens fællesskab og at mærke den indbyrdes kærlighed og omsorg? Hvis de ting betyder noget for jer, så gør min glæde fuldkommen ved at praktisere dem. Stå sammen i kærlighed og vær ét i sjæl og sind. Gør intet ud fra selviske motiver eller personlige ambitioner. Vær ydmyge og se op til hinanden, så I giver andre mere ære end jer selv. Sørg ikke bare for jeres egne behov, men tænk også på de andres. Lad Jesus Kristus være jeres forbillede og efterlign hans indstilling:

Han var lig med Gud,
    og havde ret til at fastholde den lighed.
7-8 Dog gjorde han ikke krav på sin ret,
    men gav afkald på sin guddomsmagt,
        tog tjenerskikkelse på og blev menneske.
Som menneske ydmygede han sig
    og accepterede den værste død—
        døden på et kors.
Derfor har Gud ophøjet ham
    og givet ham et navn og en position
        højt over alle andre.
10 Alle kommer til at bøje knæ for ham
    i himlen og på jorden og under jorden.
11 Og alle skal erklære
    til Gud Faders ære:
        Jesus Kristus er Herre!

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.