Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 110:1-4

Den mægtige konge

110 En sang af David.

Herren sagde til min Herre:
„Sæt dig ved min højre side,
    imens jeg overvinder dine fjender.”
Herren vil give dig et mægtigt kongerige,
    fra Zion skal du herske over alle dine fjender.
Dit folk kommer villigt på kampens dag,
    din hær af friske unge samles ved solopgang på det hellige bjerg.[a]
Herren har aflagt et løfte, som aldrig kan rokkes:
    „Du skal være præst efter Melkizedeks forbillede for evigt.”

Job 19:23-27

23 Ak, gid mine ord blev skrevet ned,
    gid nogen ville optegne dem i en bog.
24 Gid nogen ville mejsle dem i sten,
    indridse dem i en klippe for evigt.
25 Men jeg ved, at der er en, som vil befri mig,
    engang skal han stå frem på jorden.
26 Jeg ved, at selv om min krop går til grunde,
    får jeg mulighed for bagefter at se Gud.
27 Jeg skal se ham med mine egne øjne.
    Jeg kan næsten ikke rumme den tanke.

1 Timoteus 3:14-16

En stor skat

14-15 Jeg regner med snart at komme på besøg hos dig. Men skulle jeg blive forsinket, har jeg nu givet dig nogle retningslinier for ledelsen i Guds hus, den levende Guds menighed, som bærer og understøtter sandheden. 16 Og det er bestemt en stor skat, der ligger gemt i vores gudsdyrkelse:

„Han[a] kom i menneskeskikkelse,
vandrede i Helligåndens kraft,
blev betjent af engle,
forkyndt blandt folkeslagene,
troet på over hele verden,
taget op til Himlens herlighed.”

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.