Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Herrens storhed og mægtige undere
111 Halleluja!
Af hele mit hjerte vil jeg takke Herren,[a]
berømme ham midt i de gudfrygtiges forsamling.
2 De ting, han gør, er vidunderlige,
enhver, der oplever dem, må juble og glæde sig.
3 Fantastiske er alle hans undere,
glem ikke hans uendelige godhed.
4 Herren er nådig og barmhjertig,
ingen må glemme hans velgerninger.
5 Jeg ved, at han altid sørger for sit folk.
Kan han nogensinde glemme sin pagt med dem?
6 Landet, som tilhørte de fremmede, gav han til sit eget folk,
med magt drev han de andre væk for øjnene af sine udvalgte.
7 Når han handler, gør han altid det rigtige,
ordene fra ham kan man stole på.
8 Pas på, at I trofast adlyder hans bud,
retsindighed har evighedsværdi.
9 Sit folk har han sat i frihed,
til evig tid varer hans pagt med dem.
Underfuld og hellig er Herren.
10 Visdom udspringer af ærefrygt for Gud.
Ypperlig er den indsigt, man får ved at adlyde ham.
Æren er hans for evigt!
13 I skal adlyde alle de befalinger, jeg pålægger jer. I må hverken trække noget fra eller lægge noget til. 2 Hvis der findes en profet iblandt jer, eller en, der ved hjælp af drømme udtaler sig om fremtiden, 3 og hans forudsigelser viser sig at gå i opfyldelse, og hvis han samtidig opfordrer jer til afgudsdyrkelse, 4 må I ikke følge hans opfordring, for det er Herren, jeres Gud, der gennem den frafaldne profet sætter jer på prøve for at se, om I virkelig elsker Herren med hele jeres sjæl og sind. 5 I må aldrig dyrke andre guder end Herren! Adlyd hans befalinger og hold jer til ham.
Jesus sætter to ikke-jøder fri fra dæmonernes magt(A)
28 Kort efter gik de i land på den modsatte bred. Det var i gadarenernes område.[a] To dæmonbesatte mænd kom hen imod dem. De holdt til i gravhulerne og var så farlige, at ingen turde rejse gennem det område. 29 Nu råbte og skreg de: „Lad os være i fred, du Guds Søn! Er du kommet for at pine os før tiden?”
30 Lidt derfra gik en stor flok svin og rodede efter føde i jorden. 31 Dæmonerne råbte nu til Jesus: „Skal vi kastes ud, så giv os lov til at fare i svinene!”
32 „Ud med jer!” kommanderede Jesus. Straks fór de ud af mændene og ind i svinene. Hele svineflokken styrtede derpå ned ad skrænten og ud i vandet, så de alle druknede.
33 Svinehyrderne løb forfærdede ind til den nærmeste by, hvor de fortalte om alt, hvad der var sket. 34 Alle indbyggerne gik derefter ud for at se Jesus og bad ham så om at forlade deres egn.
Jesus viser sin magt til at tilgive synder(B)
9 Jesus og disciplene gik derpå op i båden og sejlede hjem til Kapernaum.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.