Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Nødråb til Gud
69 Til korlederen: En sang af David. Synges til melodien „Liljerne”.
2 Red mig, Gud, for jeg er ved at drukne,
vandet når mig allerede til halsen.
3 Jeg er som sunket i et bundløst hul,
jeg leder forgæves efter fodfæste.
Jeg er kommet ud på det dybe vand,
snart skyller bølgerne hen over mig.
4 Jeg er udmattet af at råbe om hjælp,
min hals er hæs og tør,
mine øjne er trætte af at stirre
og vente på hjælp fra min Gud.
5 De, som hader mig uden grund,
er flere end hårene på mit hoved.
De ønsker at gøre det af med mig,
selv om jeg er ganske uskyldig.
De beskylder mig for at stjæle
og forlanger det stjålne tilbage.
30 Åh, Gud, hvor længe vil du lade mig lide?
Red mig snart fra min elendighed.
31 Så vil jeg prise og tilbede dig,
ophøje dig med takkesange.
32 For i dine øjne er dét mere værd
end at ofre både okser og tyre.
33 Når de ydmyge og gudfrygtige ser min redning,
vil de glæde sig og fatte nyt mod.
34 For Herren hører den ydmyges råb,
han foragter ikke dem, han opdrager.
35 Selv himlen og jorden skal prise ham,
havet og fiskene stemme i med lovsang.
36 Ja, Gud vil redde Jerusalem
og genopbygge Judas byer.
Hans folk kommer igen til at bo der
og tager landet i eje som før.
Olien til brug ved salvningen
22 Derpå sagde Herren til Moses: 23 „Du skal samle de mest udsøgte aromatiske stoffer: seks kilo ren myrra, tre kilo vellugtende kanel, tre kilo citrongræs, 24 seks kilo kassia (alt sammen afvejet efter officiel tempelvægt) samt fire liter olivenolie. 25 Deraf skal du lave den aromatiske salveolie til brug i helligdommen. 26 Med den skal du salve åbenbaringsteltet, pagtens ark, 27 bordet og alle genstandene på det, lysestagen og de redskaber, der hører til betjeningen af lamperne, røgelsesalteret, 28 brændofferalteret og alle de redskaber, der bruges ved ofringerne, samt bronzefadet og stativet. 29 Derved bliver alle tingene indviet til Herren, og kun de indviede personer må røre ved dem. 30 Også Aron og hans sønner skal salves med den særlige olie og på den måde indvies til præstetjenesten.
31 Salveolien er hellig og skal bruges fra slægt til slægt. 32 Den må kun bruges af præsterne, og I må ikke fremstille salveolie efter samme opskrift til privat brug. Olien er hellig og skal bruges som sådan.
33 Hvis nogen tilbereder en lignende olie eller bruger en sådan olie på personer, der ikke er præsteviet, skal han udstødes af samfundet.”
Røgelsen
34 Så sagde Herren til Moses: „Tag lige dele af aromatiske ekstrakter fra myrra, mollusk, gummiharpiks og virak, 35 og lav en krydret røgelse efter røgelsesblandernes metode, saltet og indviet til helligt brug. 36 Noget af røgelsen skal du støde til fint pulver og lægge det foran arken i åbenbaringsteltet, dér, hvor jeg vil vise mig for dig. Denne røgelse er højhellig. 37 Lav aldrig en lignende røgelse efter samme opskrift til eget brug, for denne røgelse er udelukkende til brug for Herren. 38 Hvis nogen laver en sådan røgelse for selv at nyde duften af den, skal han udstødes af samfundet.”
2 Da de hørte, at han talte hebraisk, blev der stille i den store forsamling. Han fortsatte: 3 „Jeg er jøde, født i Tarsos i Kilikien, men jeg er opvokset her i byen og uddannet under Gamaliel. Han har lært mig at følge alle de jødiske love og forfædrenes traditioner til punkt og prikke. Jeg var lige så fanatisk i min gudsdyrkelse, som I er her i dag. 4 Jeg forfulgte dem, som kalder sig ‚Vejen’, og ville have dem slået ihjel. Jeg fik dem arresteret og smidt i fængsel, både mænd og kvinder. 5 Både ypperstepræsten og alle medlemmerne i Det jødiske Råd kan bevidne, at jeg taler sandt. For det var dem, der skrev de breve, som jeg fik med til de jødiske ledere i Damaskus med tilladelse til at arrestere folk også dér og føre dem til Jerusalem, så de kunne blive straffet.
6 Men så skete der noget, bedst som jeg var på vej til Damaskus. Jeg var næsten nået frem til byen. Det var midt på dagen. Pludselig kom der et blændende lys fra himlen, og det omsluttede mig. 7 Jeg faldt på knæ med ansigtet mod jorden og hørte en stemme sige: ‚Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?’ 8 ‚Hvem er du, herre?’ spurgte jeg. Stemmen svarede: ‚Jeg er nazaræeren Jesus, ham du forfølger.’ 9 De mænd, der var med mig, så lyset, men hørte ikke, hvad der blev sagt. 10 Jeg spurgte: ‚Hvad skal jeg gøre, Herre?’ Og Herren svarede: ‚Rejs dig og gå ind til Damaskus. Der vil du få mere at vide om de planer, jeg har for dig.’ 11 Jeg var blevet blind på grund af det skarpe lys, så mine ledsagere måtte tage mig ved hånden og føre mig ind til Damaskus.
12 I byen boede der en mand, som hed Ananias. Han var en gudfrygtig mand, der efterlevede vores jødiske lov, og han var meget respekteret af alle byens jøder. 13 Han kom hen til mig og sagde: ‚Bror Saul, få synet tilbage!’ I det samme kunne jeg se igen. 14 Videre sagde han: ‚Gud, vores forfædres Gud, har udvalgt dig til at kende hans vilje. Du skal få lov at se Den Retfærdige og høre ham tale til dig, 15 for du skal fortælle hele verden alt, hvad du har set og hørt. 16 Hvad er der nu mere at vente på? Rejs dig op, lad dig døbe og få dine synder renset bort ved at tro på og bede om Herrens tilgivelse.’
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.