Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Den mægtige konge
110 En sang af David.
Herren sagde til min Herre:
„Sæt dig ved min højre side,
imens jeg overvinder dine fjender.”
2 Herren vil give dig et mægtigt kongerige,
fra Zion skal du herske over alle dine fjender.
3 Dit folk kommer villigt på kampens dag,
din hær af friske unge samles ved solopgang på det hellige bjerg.[a]
4 Herren har aflagt et løfte, som aldrig kan rokkes:
„Du skal være præst efter Melkizedeks forbillede for evigt.”
5 Herren er ved din side, han er din styrke,
han knuser de fjendtlige konger i sin vrede.
6 Han holder dom over folkeslagene,
han knuser jordens ledere, dalene fyldes med lig.
7 Han drikker af en bæk langs vejen,
han rejser sig med fornyet styrke.
Visdommen kalder
20 Visdommen råber til folk på gaden,
står på torvet og taler til dem,
21 kalder på skaren, som haster forbi,
opsøger byens øverste ledere.
22 „I mennesker uden forstand!” råber den,
„Hvor længe vil I forblive i uvidenhed?
Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte?
Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?
23 Gid I ville lytte til min vejledning.
Så ville jeg dele mine tanker med jer
og øse ud af min visdom til jer.
24 Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer,
I afviste min udrakte, hjælpende hånd.
25 I forkastede alle mine gode råd,
lyttede ikke til mine formaninger.
26 Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer,
håne jer, når I gribes af rædsel,
27 når I rammes som af et lyn fra en klar himmel,
når jeres mareridt bliver til virkelighed,
når angst og nød truer med at knuse jer.
28 Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar.
I vil søge efter mig, men ikke finde mig.
29 I forkastede jo kundskaben
og nægtede at vise Herren respekt.
30 I var ligeglade med de råd, jeg gav jer,
I valgte at ignorere min vejledning.
31 Derfor må I nu bide i det sure æble,
til I får kvalme af jeres egen dumhed.
32 Stædig egenrådighed bliver jeres død,
naiv sorgløshed fører jer i ulykke.
33 Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed,
de skal bo i fred og uden frygt.”
Vend om fra verdslig selviskhed
4 Når der er skænderier og stridigheder iblandt jer, hvad skyldes det så? Mon ikke det skyldes de selviske motiver, der raser i jer? 2 I ønsker at få både det ene og det andet, men får intet. I er misundelige og ødelægger hinandens liv for at få fat i det, I ønsker, men I får det ikke, fordi I ikke beder til Gud om det, I ønsker. 3 Og selvom I beder, får I alligevel ikke noget, fordi I beder med forkerte motiver. I er jo kun ude på at få jeres egne ønsker opfyldt.
4 Det er en vantro måde at handle på. Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, som kun tænker på at opnå verdslig tilfredsstillelse, kan ikke samtidig gøre Gud tilfreds. 5 Det er ikke for ingenting, når Skriften siger, at den menneskelige natur, vi har fået, så let bliver misundelig.[a] 6 Men desto større er den nåde, vi får, som der står skrevet: „Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.”[b]
7 Altså skal I underordne jer Guds vilje. Hold stand over for Djævelen, så går han sin vej. 8 Hold jer nær til Gud, så holder han sig nær til jer. Bed om tilgivelse for jeres onde handlinger. Og I, der står med et ben i hver lejr, I skal indvi jeres liv helt til Gud. 9 Græd over det onde, I har gjort. Sørg over det med oprigtig anger. Skift latteren ud med bedrøvelse og alvor. 10 Bøj jer ydmygt for Herren, så vil han rejse jer op.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.