Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Tillid til Herren

27 En sang af David.

Folkets utroskab

¹⁰ Vi er jo alle skabt af den samme Gud. Vi har den samme far. Når vi hører sammen, hvorfor svigter vi så hinanden ved at bryde den pagt, Gud indstiftede med vores forfædre? ¹¹ Judas folk har svigtet. Der er begået en stor synd i Israel og Jerusalem. Judas folk har ødelagt deres status som Guds hellige og elskede folk ved at gifte sig med ikke-jødiske kvinder, som holder fast ved afguderne. ¹² Må Herren udrydde enhver israelit, der handler sådan, uanset hvem det er, og uanset om de bringer ofre til Herren eller ej.

^13-14 En anden synd, I begår, er at bryde ægteskabet. Det hjælper intet, at I klager over, at Gud ikke længere tager imod jeres ofre. Det hjælper heller ikke at græde nok så mange tårer ved alteret. I spørger, hvorfor Gud har forladt jer, for han tager ikke længere imod jeres ofre. Jeg skal sige jer hvorfor. Herren var vidne til den ægteskabspagt, du indgik med din hustru i din ungdom. Men du har været utro imod hende, selvom hun er din ægtefælle, som du indgik en pagt med. ¹⁵ Ingen, som har noget tilbage af Guds Ånd i sig, vil gøre sådan. Og hvorfor ikke? Fordi han ønsker, at hans børn skal tjene Gud.^[a] Derfor bør du lytte til din ånd og ikke svigte den hustru, du fik i din ungdom.

¹⁶ „Jeg hader skilsmisse!” siger Herren, Israels Gud. „Det er som at begå vold. Forstå, hvad der er Guds vilje, og svigt ikke din hustru.”

Der kommer en dom over de ugudelige

¹⁷ Jeres ord gør Herren bedrøvet. „Hvad har vi da sagt?” spørger I. I hævder, at han accepterer de gudløses ondskab, da han tilsyneladende ikke straffer dem.

3 Herren, den Almægtige, siger: „Hør efter: Jeg vil sende min udsending i forvejen. Han skal berede vejen for mig. Derefter vil den Herre, I venter på, pludselig komme til sit tempel. Ja, pagtens sendebud, som vil give jer glæde, han kommer helt sikkert.”

Johannes Døbers mirakuløse undfangelse

⁵ Dengang Herodes^[a] regerede over jødernes land, var der en jødisk præst ved navn Zakarias. Han hørte til Abijas skiftehold^[b] blandt præsterne. Hans kone, Elisabet, var efterkommer af Aron, ligesom han selv var. ⁶ De var retskafne mennesker og efterlevede Guds lov til punkt og prikke. ⁷ Men de havde ingen børn, for Elisabet kunne ikke få børn, og nu var de begge oppe i årene.

⁸ En dag, da Zakarias var i færd med sin tjeneste i templet, for det var hans hold, der havde tjeneste i den uge, ⁹ tilfaldt det ham ved lodtrækning at gå ind i det hellige rum i templet for at bringe røgelsesofferet. ¹⁰ Imens han var i færd med det, stod en stor forsamling af jøder ude i tempelgården og bad, som de plejede, når der brændtes røgelse. ¹¹ Pludselig fik Zakarias inde i templet øje på en engel, der stod på højre side af røgelsesalteret, ¹² og det gjorde ham skrækslagen.

¹³ „Vær ikke bange, Zakarias!” sagde englen. „Jeg er kommet for at fortælle dig, at Gud har hørt dine bønner. Din kone Elisabet vil få en søn, som du skal kalde Johannes. ¹⁴ Han vil blive til stor glæde for dig selv og mange andre, ¹⁵ for han vil blive en af Guds største tjenere. Han må aldrig drikke vin eller øl, og han vil blive fyldt med Helligåndens kraft,^[c] allerede før han bliver født. ¹⁶ Mange af Israels folk vil vende om fra deres ondskab og søge Herren, deres Gud, når de hører ham tale. ¹⁷ Johannes vil træde frem i profeten Elias’ ånd og kraft. Han vil hjælpe forældre til at blive forsonet med deres børn og hjælpe de ulydige til at forstå visdommen i at gøre Guds vilje. Han vil gøre folket parat til at møde Herren.^[d]”