Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Løfte om de landflygtiges hjemvenden
40 „Trøst mit folk,” siger jeres Gud. 2 „Tal opmuntrende ord til Jerusalems folk! Fortæl dem, at deres lidelser er forbi, og at deres syndeskyld er betalt, for de har afsonet den fulde straf for deres synder.”
3 Der lyder en stemme i ødemarken: „Ban vej for Herren! Gør vejen gennem ørkenen[a] klar til vores Gud!”
4 Hver dal skal hæves, hvert bjerg og hver høj skal jævnes ud. De krogede veje skal rettes ud, og de ujævne stier glattes. 5 Herrens herlighed skal åbenbares, og alle skal se Guds frelse.[b] Herren selv har talt!
6 En stemme sagde: „Råb det ud!” „Hvad skal jeg råbe?” spurgte jeg. „Du skal råbe: Ethvert menneske er som græs, dets trofasthed kortvarig som en kornblomst. 7 Græsset visner, og blomsten falmer ved Herrens åndepust.” Ja, mit folk er som græs. 8 Græsset visner, og blomsten falmer,[c] men Guds ord varer til evig tid.
9 Du, som bringer bud, gå op på bjergets top og råb så højt, at hele Jerusalem kan høre det. Råb frimodigt til alle Judas byer: „Jeres Gud er på vej!”
10 Ja, Gud Herren kommer med vældig magt, han hersker med umådelig styrke. Se, han kommer med sit befriede folk. 11 Som en hyrde fører han sin hjord. Han samler sine lam og bærer dem i favnen, mens han nænsomt leder moderfårene af sted.
Landets genopbygning
85 Til korlederen: En sang af en af Koras efterkommere.
2 Du var nådig mod dit land, Herre,
du vendte Israels skæbne,
8 Vis os din trofaste kærlighed, Herre,
red os endnu en gang.
9 Jeg vil lytte omhyggeligt til Herrens ord,
for han taler om fred til sit folk,
lad dem ikke gentage deres dumheder.
10 De, der adlyder ham, skal opleve hans frelse,
landet skal fyldes af hans herlighed igen.
11 Troskab og pålidelighed skal mødes,
godhed og fred skal kysse hinanden.
12 Sandhed spirer frem af jorden,
retfærdighed kommer ned fra Himlen.
13 Ja, Herren vil velsigne os igen,
så jorden giver en rigelig høst.
8 Elskede venner, husk på, at for Gud er én dag som 1000 år, og 1000 år som én dag. 9 Det er ikke, fordi Gud er langsom til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener. Men han er uhyre tålmodig over for menneskeheden, fordi han ikke ønsker, at nogen skal gå fortabt, men at alle kan få lejlighed til at tage afstand fra deres synd og tage imod hans frelse.
10 Herrens dag kommer! Den kommer lige så uventet som en tyv om natten. Da vil himlen forsvinde med et stormsus, stjernebillederne[a] vil brænde op og blive til intet, og jorden med alt, hvad mennesker har skabt på den, vil brænde op.[b]
11 Da nu vores jord står over for en total tilintetgørelse, bør I så ikke desto mere leve i lydighed mod Guds vilje? 12 Vær i forventning til, at Guds dag kommer snart, og gør, hvad I kan, for at det skal ske hurtigt. Når den dag kommer, vil himlen bryde i brand og forsvinde, og stjernerne vil brænde op og smelte. 13 Men vi ser frem til den nye himmel og den nye jord, som Gud har lovet os, og dér hersker Guds vilje uden begrænsning.
14 Når I nu har det at se frem til, kære venner, så stræb efter, at der ikke skal være noget at udsætte på jer, men at I kan træde frem for Gud med fred i sindet. 15 Og I skal se Guds tålmodighed med verden som et udtryk for hans ønske om, at alle mennesker skal have mulighed for at blive frelst. Vores elskede ven og medarbejder Paulus har med den visdom, han har fået, skrevet om det i flere af sine breve.
Johannes Døber og hans budskab(A)
1 Min beretning handler om Jesus, som er Guds Søn og den ventede Messias.
2 At der skulle komme en forløber for Frelseren, har Gud forudsagt i de profetiske bøger.[a] Der står jo skrevet:
„Jeg vil sende min udsending foran dig.
Han skal berede vejen for dig.”[b]
3 og:
„Der lyder en stemme i ødemarken:
‚Ban vej for Herren!
Gør vejen klar til hans komme!’ ”[c]
4 Den omtalte udsending var Johannes Døber. Han opholdt sig i de øde egne, og han sagde til folk, at de skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. 5 Fra Jerusalem og hele Judæaområdet kom folk strømmende til for at se og høre ham. Når de havde bekendt deres synder, døbte han dem i Jordanfloden. 6 Johannes var klædt i en profetkappe vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.[d] Han levede af græshopper og honning fra vilde bier. 7 Hans budskab var: „Der kommer snart en, som har større magt end jeg har. Jeg er end ikke værdig til at knæle ned og løse remmen på hans sandaler.[e] 8 Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med Helligåndens kraft.”[f]
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.