Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Herren giver sejr gennem profeten Debora

4 Efter Ehuds død gjorde israelitterne igen, hvad der var ondt i Herrens øjne. ² Da udleverede Herren dem til kana’anæerkongen Jabin af Hatzor. Kongens hærfører hed Sisera, og han boede i Haroshet-ha-Gojim. ³ Med sine 900 stridsvogne med jernbeslåede hjul besejrede han israelitterne og undertrykte dem brutalt i 20 år. Til sidst råbte folket til Herren om hjælp.

⁴ På det tidspunkt var profeten Debora, Lappidots kone, dommer i Israel. ⁵ Hun plejede at sidde under Deboras palmetræ et sted mellem Rama og Betel i Efraims højland, og dér kom israelitterne til hende med deres retssager.

⁶ En dag sendte Debora bud efter Barak, Abinoams søn, der boede i Kedesh i Naftalis land. „Herren, Israels Gud, har befalet, at du skal samle 10.000 mænd fra Naftalis og Zebulons stammer på Tabors bjerg,” sagde hun til Barak. ⁷ „Så vil Herren lokke kong Jabins hærfører, Sisera, hans hær og stridsvogne til Kishonbækken og udlevere dem til dig dér.”

Bøn om hjælp

123 En valfartssang.

Vær parat, men frygt ikke

5 Hvornår vil det ske? Det behøver vi vist ikke sige så meget om, kære venner. ² I ved udmærket godt, at Herrens dag kommer lige så uventet som en tyv om natten. ³ Når folk siger: „Der er fred og ingen fare!” kommer ulykken pludselig over dem—som veer over en fødende kvinde—og der er ingen steder, de kan flygte hen. ⁴ Men I, kære venner, lever jo ikke i mørket, og den dag vil derfor ikke overrumple jer som en tyv. ⁵ I er jo alle sammen lysets børn og lever ikke under mørkets magt. ⁶ Lad os derfor ikke gå rundt i en åndelig søvn, som mørkets børn gør, men altid være årvågne og besindige, ⁷ for de, der sover åndeligt, lever i mørket, ligesom dem, der beruser sig. ⁸ Men lad os, der hører lyset til, være årvågne og mådeholdne, iført troen og kærligheden som brynje og frelsesvisheden som hjelm.

⁹ Det er ikke Guds hensigt, at vi skal rammes af hans vrede, men at vi skal få det evige liv gennem Jesus Kristus, vores Herre. ¹⁰ Jesus døde for os, for at vi kan få det samme opstandelsesliv, som han har, hvad enten vi sover eller er vågne på det tidspunkt, han kommer.^{[a] 11} Altså bør I opmuntre og styrke hinanden, sådan som I allerede gør.

Om at bruge det, man har fået betroet^(A)

¹⁴ „Lad mig fortælle endnu en historie om Guds rige,” fortsatte Jesus. „Der var en mand, som skulle ud på en lang rejse. Forinden kaldte han sine tjenere til sig og betroede dem sin formue, som de skulle få til at vokse, mens han var borte. ¹⁵ En fik fem sække med sølv, en anden fik to og en tredje fik én sæk,^[a] alt efter den enkeltes evner. Derpå tog han af sted på sin rejse.

¹⁶ Den mand, der havde fået de fem sække penge, begyndte straks at købe og sælge, og han tjente fem sække mere. ¹⁷ På samme måde tjente manden med de to sække to mere. ¹⁸ Men ham, der havde fået én sæk penge, gik ud og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge der.

¹⁹ Lang tid efter kom de tre mænds herre tilbage fra rejsen, og han kaldte dem sammen, for at de kunne aflægge regnskab for deres forvaltning af de penge, de havde fået betroet. ²⁰ Først trådte den mand frem, som havde fået de fem sække. Han kom med i alt ti sække og sagde: ‚Du betroede mig fem sække penge. Jeg har tjent fem til.’ ²¹ ‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’

²² Derefter trådte den mand frem, der havde fået de to sække, for at aflægge regnskab: ‚Du betroede mig to sække penge. Jeg har tjent to til.’ ²³ ‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’

²⁴ Til sidst trådte den mand frem, som havde fået én sæk: ‚Herre,’ begyndte han. ‚Jeg kender dig som en hård mand. Jeg ved, at du høster, hvor du ikke har sået, og du indkasserer udbyttet fra andres arbejde. ²⁵ Jeg var bange for dig, så jeg gravede pengene ned i jorden. Værsgo! Her har du dine penge!’

²⁶ Herren blev vred. ‚Du er en dårlig og doven arbejder!’ sagde han. ‚Når du nu vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og indkasserer udbyttet fra andres arbejde, ²⁷ hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem!’

²⁸ Henvendt til sine øvrige arbejdere sagde han: ‚Tag pengene fra ham og giv dem til ham, der har ti sække penge. ²⁹ For alle, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, og de vil have overflod. Men de, der ikke gør brug af det, de har fået betroet, vil miste, hvad de fik. ³⁰ Og kast så den uduelige arbejder ud i det yderste mørke, hvor der er gråd og stor fortvivlelse.’