Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Moses’ bøn
90 En bøn af Guds tjener Moses.
Herre, du er vores tilflugt,
du har hjulpet os fra slægt til slægt.
2 Du var til, før bjergene blev skabt,
du levede, før jorden blev dannet.
Din eksistens har ingen begyndelse
og kommer aldrig til en afslutning.
3 Men menneskers liv får ende,
på din befaling bliver de til støv.
4 Tusinde år er for dig som en enkelt dag er for os,
den varer nogle timer, og så er den forbi.
5 Du gør ende på menneskers liv,
og de sover ind.
Om morgenen er græsset grønt og frisk,
6 det glinser og er fuldt af liv.
Men om aftenen er det tørret ind
og vissent.
13 Åh, Herre, se i nåde til os!
Hvor længe skal vi lide under din straf?
Vær barmhjertig imod dit eget folk.
14 Mæt os hver morgen med din kærlighed,
så vi oplever glæde dag efter dag.
15 Vi har været ulykkelige i umindelige tider.
Giv os nu lige så mange lykkelige år.
16 Lad dit folk igen opleve dine undere,
lad vore børn få din herlighed at se.
17 Vis os din nåde, Herre, vor Gud,
giv os gode tider og fremgang.
32 1-3 Lyt efter, himmel og jord,
livgivende er mine ord,
forfriskende er min tale
som dug i grønne dale.
Om Herren jeg vil jer lære,
så I lever ham til ære!
4 Som en klippe er Herren urokkelig,
en trofast Gud, helt uden svig.
5 Men hans eget folk, åh, hvilken skam,
vendte ryggen til og svigtede ham.
6 Hvilken tåbelighed at begå,
hvilken måde at lønne hans trofasthed på.
Er han ikke jeres skaber og far,
som har givet jer alt, hvad I har?
7 Lad nu tankerne gå tilbage
og husk på fortidens dage.
Lad de, som er grånet af ælde,
om tegn og undere fortælle.
8 Da Herren fordelte jorden
mellem folk fra syden til norden,
satte han landenes skel
med tanke på menneskers[a] vel.
9 Men Israel beholdt han selv.
Det folk blev hans ejendom.
10 Han fandt dem i ødemarken tom
under ørkenhimlens brændende hvælv.
Han vogted’ dem fra det høje,
som man værner sit sårbare øje.[b]
11 Som en ørn, der skubber ungen ud af reden[c]
og spreder vingerne ud forneden,
han løfted’ sit folk på sit vingefang
og bar dem fremad dagen lang.
12 Herren ville selv dem føre,
ingen fremmed gud fik lov dem at røre.
13 De bosatte sig i landet med bakker og slugter
og blev næret af markens og træernes frugter.
Fra klippens spalter fik de honning på bord,
de fik olivenolie trods den stenede jord.
14 Mælk fra geder og køer kunne tørsten slukke,
kød fra Bashans tyre, væddere og bukke.
De høstede en hvede så fin,
og dertil den blodrøde druevin.
18 De glemte den Gud, som livet dem gav,
skubbede ham ud i glemslens hav.
6-7 Du skal formane de unge mænd til ligeledes at være fornuftige i alt, hvad de foretager sig, og du skal selv være et godt forbillede. Din undervisning skal være uangribelig og værdig. 8 Den skal være korrekt, så du vinder respekt hos dem, der gerne vil modsige dig, men ikke kan finde noget dårligt at sige om os.
11 Gud har åbenbaret sin nåde, som gør det muligt for alle mennesker at blive frelst. 12 Hans nåde opdrager os til at sige nej til at leve et gudløst liv fuldt af syndige lidenskaber og i stedet leve fornuftigt, retskaffent og gudfrygtigt, så længe vi er her på jorden.
13 Samtidig ser vi med forventning frem til den herlighed, vi skal opleve, når vores store Gud og Frelser, Jesus Kristus, kommer igen. 14 Jesus gav jo sit liv for vores skyld, så han kunne løskøbe os fra al ondskab og umoralitet og gøre os til sit ejendomsfolk, et folk, der ivrigt søger at gøre det gode.
15 Du skal formane alle til at følge de her anvisninger, og du skal irettesætte de falske lærere. Gør det med myndighed, og lad dig ikke skræmme af, hvad folk tænker om dig.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.