Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 114

Herren hjælper sit folk

114 Da Israels folk forlod Egypten,
    hvor de havde levet blandt et fremmed folk,
blev de Herrens ejendomsfolk,
    de blev hans eget, hellige folk.
Havets vandmasser flygtede fra dem,
    Jordanfloden holdt sig ærbødigt tilbage.[a]
Bjergene sprang rundt som væddere,
    bakkerne var kåde som lam.
Hvad går der af dig, hav, siden du flygter?
    Jordanflod, hvorfor holder du dig tilbage?
Hvorfor springer I bjerge som væddere?
    Bakker, hvorfor er I kåde som lam?
Når jorden står overfor den Almægtige, må den skælve,
    ryste af angst for Israels Gud,
han, som gav drikkevand fra en ørkensten,
    gjorde klippevæg til kildevæld.

2 Mosebog 15:19-21

19 Dengang Faraos heste, vogne og ryttere stormede ud i havet, lod Herren vandet styrte hen over dem. Men israelitterne gik tørskoede over. 20 Da greb Arons søster, profeten Mirjam, en tamburin, og alle kvinderne fulgte hende i dansen, mens de spillede på deres tamburiner. 21 Mirjam sang:

Syng for Herren,
    han er større end alle andre.
Hest og rytter
    kastede han i havets dyb.

Matthæus 6:7-15

Når I beder, skal I ikke gøre som de mennesker, der ikke kender Gud. De fremsiger de samme bønner om og om igen, for de tror, at deres bønner bliver hørt på grund af de mange ord. Sådan skal I ikke gøre, for jeres Far ved, hvad I trænger til, før I beder ham om det. Bed derfor på følgende måde:

Far i Himlen.
    Må du blive æret.
10 Må dit rige bryde igennem.
    Må din vilje ske på jorden,
    som den sker i Himlen.
11 Giv os det, vi har brug for i dag.
12 Tilgiv os, hvor vi har svigtet,
    ligesom vi selv har tilgivet dem, der har svigtet os.
13 Lad os ikke bukke under for fristelsen,[a]
    men red os fra den Ondes angreb.[b]

14 Hvis I tilgiver dem, der har gjort noget forkert mod jer, vil jeres Far i Himlen også tilgive jer. 15 Men hvis I nægter at tilgive, vil han heller ikke tilgive jer.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.