Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 114

Herren hjælper sit folk

114 Da Israels folk forlod Egypten,
    hvor de havde levet blandt et fremmed folk,
blev de Herrens ejendomsfolk,
    de blev hans eget, hellige folk.
Havets vandmasser flygtede fra dem,
    Jordanfloden holdt sig ærbødigt tilbage.[a]
Bjergene sprang rundt som væddere,
    bakkerne var kåde som lam.
Hvad går der af dig, hav, siden du flygter?
    Jordanflod, hvorfor holder du dig tilbage?
Hvorfor springer I bjerge som væddere?
    Bakker, hvorfor er I kåde som lam?
Når jorden står overfor den Almægtige, må den skælve,
    ryste af angst for Israels Gud,
han, som gav drikkevand fra en ørkensten,
    gjorde klippevæg til kildevæld.

2 Mosebog 13:17-22

Skyen, der går foran folket

17-18 Da Farao endelig lod israelitterne rejse, førte Gud dem ikke gennem filistrenes land, skønt det var den mest direkte vej fra Egypten til Kana’ans land. Gud sagde: „Folket kunne miste modet og ønske at vende tilbage til Egypten, når der bliver kampe undervejs.” I stedet førte han dem ad en omvej gennem ørkenen i retning mod Det Røde Hav. Israelitterne forlod Egypten i grupper på 50 familier.[a]

19 Moses tog Josefs mumie med sig, for Josef havde ladet Israels ledere sværge på, at man ville tage hans knogler med, når Gud engang førte sit folk ud af Egypten.

20 Efter deres første stop i Sukkot slog de lejr ved Etam i udkanten af ørkenen. 21 Herren gik selv foran dem, om dagen i form af en skysøjle for at vise dem vej og om natten i form af en ildsøjle for at lyse for dem. På den måde kunne de rejse både om dagen og om natten. 22 Skysøjlen forlod dem ikke om dagen, og ildsøjlen forlod dem ikke om natten.

1 Johannes 3:11-16

Vis jeres kærlighed i handling, som Jesus gjorde

11 Det er altså ikke et budskab, som er nyt for jer, for I har altid vidst, at: Vi skal elske hinanden. 12 Lad os ikke være som Kain, der fulgte den Ondes vilje og myrdede sin bror. Hvorfor gjorde han det? Han hadede ham, fordi hans egne handlinger var onde, men Abels var gode. 13 Derfor skal I ikke undre jer over, at verden hader jer.

14 Vi ved, at vi, som elsker andre kristne, er gået over fra døden til livet. Men et menneske, der ikke viser kærlighed, befinder sig i dødens mørke. 15 Hvis I, som tilhører samme åndelige familie, hader hinanden, er I jo ikke bedre end mordere, og I ved, at mordere ikke har del i det evige liv. 16 Vi har lært, hvad kærlighed virkelig er, ved at se Jesus ofre sit liv for os. Derfor bør vi også være parate til at ofre livet for vores medkristne.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.