Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Guds undere gennem Israels historie(A)
105 Sig tak til Herren og giv ham ære!
Forkynd hans undere for alle folkeslag!
2 Syng og spil til hans ære,
tænk på alle de mirakler, han har udført.
3 Glæd jer over hans herlighed.
Lad alle, der kender ham, fryde sig.
4 Søg hjælp hos Herren og hans styrke,
hold jer altid nær til ham.
5 Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,
alle de undere, han har udført.
6 I er jo børn af Guds tjener, Abraham,
I er de udvalgte efterkommere af Jakob.[a]
23 Så kom Jakob og hans familie til landet,
de boede som gæster i Egypten.
24 Herren gjorde dem frugtbare og talrige,
de blev mere talstærke end landets indbyggere.
25 På den måde gjorde Gud egypterne misundelige,
så de begyndte at mishandle hans tjenere.
26 Da sendte Gud sin tjener Moses
sammen med Aron, som han havde udvalgt.
45 Det gjorde han med det mål for øje,
at hans folk skulle adlyde hans bud.
Lovet være Herren!
23 Nogen tid efter døde den egyptiske konge, men israelitterne stønnede stadig under det hårde slavearbejde. De råbte i fortvivlelse til Gud, 24 og han hørte deres klage. Han havde jo givet sit løfte om velsignelse og hjælp til Abraham, Isak og Jakob.
Det kristne liv er et liv i kærlighed og sandhed i lydighed mod Guds vilje
5 Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham være jeres forbillede i alle ting. 2 Elsk hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav jo afkald på sit liv for vores skyld og bragte sig selv som et lifligt duftende offer til Gud.
3 Seksuel synd, umoralske handlinger eller griskhed må ikke forekomme hos jer, for det hører ikke hjemme blandt Guds folk. 4 Uanstændig snak, tåbeligheder og ondskabsfuld ironi passer sig heller ikke for kristne. Brug i stedet munden til at takke Gud. 5 I kan være sikre på én ting: Folk, der lever i seksuel synd eller anden umoral eller griske personer vil ikke få del i Kristi og Guds rige. Griskhed er nemlig en form for afgudsdyrkelse. 6 Lad jer ikke bedrage med tomme løfter om, at der ikke sker noget ved det, for Guds dom vil ramme dem, der lever i oprør mod ham og gør sådanne ting.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.