Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Herren hjælper sit folk

124 En valfartssang af David.

Jakobs død og begravelse

²⁹ Til sidst sagde Jakob til sine sønner: „Nu skal jeg dø. Begrav mig hos mine forfædre i Kana’ans land i hulen på Makpela-marken øst for Mamre, den mark, som Abraham købte af hittitten Efron. ^30-32 I den gravhule ligger Abraham og Sara begravet. Der ligger også Isak og Rebekka, og der har jeg selv begravet Lea.” ³³ Med disse ord til sine sønner udtrykte Jakob sin sidste vilje. Så lagde han sig til rette i sengen og drog sit sidste åndedrag.

50 Josef kastede sig over sin døde far og græd og kyssede ham. ² Derefter gav han sine bedemænd ordre til at balsamere liget. ³ Balsameringen tog 40 dage, og der var landesorg i Egypten i 10 uger.

⁴ Da sørgetiden var forbi, henvendte Josef sig til Faraos rådgivere og bad dem tale hans sag. ⁵ „Sig til Farao, at min far lod mig sværge på, at jeg ville opfylde hans sidste ønske,” forklarede Josef. „Min far sagde til mig, at når han var død, skulle jeg bringe hans lig tilbage til Kana’an og begrave ham i den hule, hvor hans forfædre ligger begravet. Derfor er jeg nødt til at tage af sted og begrave min far. Når det er gjort, vil jeg straks vende tilbage hertil.”

⁶ Farao gav Josef lov til at rejse. „Tag du bare af sted og begrav din far, som du har lovet,” sagde han.

⁷ Så tog Josef af sted med et større følge af Faraos rådgivere og højtstående embedsmænd. ⁸ Han tog også sine brødre og deres familier med. Men de lod deres mindre børn og fåre- og kvægflokke blive tilbage i Goshens land. ⁹ Det var således et større følge af vogne og ryttere, som ledsagede Josef.

¹⁰ Da de kom til tærskepladsen ved Atad nær ved Jordanfloden, holdt de en højtidelig sørgeceremoni, hvor de begræd Josefs far i syv dage. ¹¹ Senere kaldte de lokale indbyggere, kana’anæerne, det sted Abel-Mitzrajim,^[a] for de sagde: „På dette sted holdt egypterne dyb sorg!” ¹² Således gjorde Jakobs sønner, som deres far havde befalet dem: ¹³ De bragte hans lig ind i Kana’ans land og begravede ham i hulen ved Makpela, som Abraham havde købt for at bruge den til familiegravsted. ¹⁴ Derefter vendte Josef tilbage til Egypten sammen med sine brødre og alle dem, som var fulgt med ham til hans fars begravelse.

¹² Misforstå mig ikke! Jeg kunne ikke drømme om at stille mig på linie med de mænd, der hele tiden anbefaler sig selv. Det er ikke klogt af dem udelukkende at sammenligne sig med hinanden og ustandselig måle sig med deres egen målestok. ¹³ Vi ønsker ikke at forsvare os selv mere end rimeligt er. Vi holder vores tjeneste inden for de grænser, Gud har afstukket for os, og vores tjeneste over for jer ligger inden for de grænser. ¹⁴ Vi går nemlig ikke for vidt, når vi mener at have det åndelige ansvar for jer. Det var jo os, der først tog helt over til Korinth med budskabet om Kristus.

¹⁵ Vi ønsker ikke uretmæssigt at tage æren for det arbejde, som andre har udført iblandt jer, men vi håber, at når jeres tro vokser, vil vi kunne udvide vores arbejdsfelt endnu mere, ¹⁶ så vi kan forkynde budskabet om Kristus i de områder, som ligger endnu længere væk end Korinth. På den måde undgår vi risikoen for at komme til at rose os af andres arbejde. ¹⁷ Skriften siger jo: „Ingen kan rose sig af andet end det, Herren har gjort.”^{[a] 18} Det er jo ikke den, der anbefaler sig selv, der opnår anerkendelse, men den, som Herren anbefaler.