Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Herren hjælper sit folk
124 En valfartssang af David.
„Hvad hvis Herren ikke havde hjulpet os?
Lad hele Israel svare.”
2 Hvis Herren ikke havde hjulpet os,
da fjenderne gik til angreb,
3 havde de slugt os med hud og hår,
for de nærede et bundløst had.
4 De ville have skyllet os fuldstændigt væk,
som en flodbølge kom de imod os.
5 Det brusende vand
ville have revet os bort fra de levendes land.
6 Men lovet være Herren,
han lod dem ikke udslette os.
7 Vi var fanget som en fugl i en fælde,
men Herren slap os fri.
Han åbnede fælden for os
og reddede os fra den visse død.
8 Det var Herren, der kom os til hjælp,
himlens og jordens Skaber.
Jakobs sidste ord til sine 12 sønner
49 Derefter tilkaldte Jakob alle sine sønner, og de samlede sig omkring ham: „Nu skal jeg fortælle jer, hvordan det vil gå jer fremover.
2 Kom og hør, I Jakobs sønner,
lyt til Israel, jeres far!
3 Ruben, du min ældste søn,
det første skud på stammen,
ypperlig i rang og styrke,
4 men uregerlig som havets bølger.
Du mistede din forret som førstefødt,
for du gik i seng med din fars kone.
Hvilken skændig handling
at vanære sin far sådan.
5 Simeon og Levi, to alen af ét stykke,
mænd af vold og vrede ord.
6 Jeres planer og motiver kan jeg ikke acceptere,
i galskab myrdede I mennesker og lemlæstede okser for sjov.
7 Forbandet være jeres hidsighed,
forbandet jeres vrede og vold.
I bliver adskilt i Israel,
spredt ud over landet.
8 Juda, dine brødre vil juble,
når du tilintetgør dine fjender.
Ja, dine brødre skal bøje sig for dig.
9 Juda er en løve, der vogter over sit bytte.
Når han hviler sig, hvem tør da vække ham?
10 Scepteret skal tilhøre Juda,
og han skal herske,
indtil den rette hersker kommer,[a]
han, som alle folkeslag skal lyde.
11 Han binder sit æsel til en vinstok
og vasker sit tøj i druesaft.
12 Hans øjne er mørkere end rødvin,
hans tænder hvidere end mælk.
13 Zebulon vil havne ved havet,
hans land bliver hjemsted for skibe,
det strækker sig helt til Sidon.
14 Issakar er stærk som et æsel,
han hviler sig mellem kvægfoldene.
15 Når han opdager, hvor godt et sted, han har fundet
og hvor frugtbart landet er,
tager han villigt åget på skuldrene
og arbejder hårdt for føden.
16 Dan skaffer sit folk deres ret
så godt som nogen af Israels stammer.
17 Han er som en slange på stien,
hugger i hestens hæl, så rytteren styrter.
18 Åh Gud, du er vores redning!
19 Gad bliver angrebet af omstrejfende bander,
men han forfølger og udplyndrer dem.
20 Asher får en overflod af afgrøder
og kan levere til kongens hof.
21 Naftali løber frit omkring,
kommer gerne med smukke ord.[b]
22 Josef er som en vinstok, plantet ved kilden,
hvis ranker spreder sig over muren.
23 Han blev beskudt med bitterheds pile,
hans modstandere behandlede ham hårdt,
24 men han holdt sin bue med fasthed,
hans stærke arme rystede ikke.
Han blev hjulpet af Jakobs mægtige Gud,
og igennem det blev han en hyrde,
en frelser for Israels folk.
25 Din fars Gud er din hjælper,
og den Almægtige velsigner dig
med himlens velsignelser ovenfra
og jordens velsignelser nedenfra,
med ægteskabelige glæder
og med mange børn.
26 Den velsignelse, du får fra din far,
overgår de ældgamle bjerges velsignelser
og det, de evige høje kan tilbyde.
Må disse velsignelser hvile på Josefs hoved,
på issen af fyrsten blandt brødre.
27 Benjamin er som en ulv på rov.
Han æder af sit bytte om morgenen
og deler ud af sit overskud om aftenen.”
28 Det var, hvad Jakob sagde til Israels 12 stammeoverhoveder. Hver især fik de deres særlige ord med på vejen.
Jakobs død og begravelse
29 Til sidst sagde Jakob til sine sønner: „Nu skal jeg dø. Begrav mig hos mine forfædre i Kana’ans land i hulen på Makpela-marken øst for Mamre, den mark, som Abraham købte af hittitten Efron. 30-32 I den gravhule ligger Abraham og Sara begravet. Der ligger også Isak og Rebekka, og der har jeg selv begravet Lea.” 33 Med disse ord til sine sønner udtrykte Jakob sin sidste vilje. Så lagde han sig til rette i sengen og drog sit sidste åndedrag.
Retssager inden for menigheden
6 Hvis en af jer har et mellemværende med en anden fra menigheden, bør I løse sagen ved at bringe den til menighedens ledelse i stedet for at gå til en verdslig domstol. 2 Ved I ikke, at de kristne en dag skal dømme verden? Når I skal dømme verden, skulle I så ikke kunne klare sådanne småsager? 3 En dag skal vi jo dømme englene. Skulle vi så ikke kunne klare almindelige hverdagsproblemer? 4 Når der opstår interne stridigheder blandt menighedens medlemmer, vil I så som dommere bruge folk, som menigheden ikke har tillid til? 5 Det er for dårligt. Er der ikke en eneste iblandt jer, som har tilstrækkelig visdom til at dømme i den slags sager? 6 Skal den ene kristne virkelig sagsøge den anden og endda have sagen afgjort af ikke-kristne dommere? 7 Det er faktisk en falliterklæring, at kristne overhovedet fører retssager imod hinanden. Hvorfor ikke hellere lide uret og blive snydt? 8 Tænk, at nogle af jer ligefrem bedrager jeres medkristne og gør dem uret!
De, der lever i oprør mod Gud, får ikke del i hans rige
9 Ved I ikke, at de, der lever i oprør mod Gud, ikke får del i Guds rige? Pas på, at I ikke bedrager jer selv! Mennesker, der lever i seksuel synd, utroskab eller afgudsdyrkelse, vil ikke få del i Guds rige. Det samme gælder mænd, som praktiserer homoseksualitet, 10 og det gælder tyveknægte, griske mennesker, drankere, svindlere og dem, der nedgør andre. 11 Den form for levevis har nogle af jer haft, men nu er I blevet renset fra jeres synder. I er frikendte på grund af det, som Herren Jesus Kristus og Guds Ånd har gjort for jer, og I er nu indviet til at tjene Gud.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.