Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Et gudfrygtigt menneskes bøn
17 En bøn af David.
Herre, lyt til mig,
for jeg er gudfrygtig.
Hør min bøn,
for den kommer fra et oprigtigt hjerte.
2 Frikend mig, Herre,
du kender dem, som gør det rette.
3 Du er klar over mine motiver,
du kender mine inderste tanker.
Når du gransker mit hjerte, finder du intet forkert.
Jeg har besluttet ikke at synde med mine ord.
4 Jeg har altid fulgt din vejledning
og holdt mig fra onde menneskers handlinger.
5 Jeg har nøje fulgt den afmærkede sti,
ikke vaklet, når det gjaldt at adlyde dine bud.
6 Jeg beder til dig, Gud,
for jeg ved, du svarer mig.
Bøj dig ned og lyt til mine ord.
7 Vis mig din trofaste nåde,
for du redder dem, der søger ly hos dig fra deres fjender.
15 Men jeg er uskyldig og ser frem til at se dit ansigt.
Når jeg vågner, vil du åbenbare dig for mig.
Guds løfte om at redde sit folk på trods af deres ulydighed
43 Israels folk, Herren, som skabte dig, siger nu til dig: „Vær ikke bange, for jeg har købt dig fri! Jeg kalder dig ved navn—du er min! 2 Når du går gennem fortvivlelsens dybe vande, er jeg med dig. Når modgangen skyller ind over dig, skal du ikke drukne i sorg. Når du går gennem prøvelsens ild, skal du ikke brænde op, for flammerne vil ikke skade dig. 3 Jeg er Herren, din Frelser, Israels hellige Gud! Jeg giver Egypten, Kush og Seba i løsesum, så du kan få din frihed. 4 Fordi du er dyrebar for mig, agtet og elsket, giver jeg andre folkeslag i bytte for at redde dig. 5 Vær ikke bange, for jeg er med dig! Jeg samler dig sammen fra øst og vest, 6 fra nord og syd. Mine sønner skal komme fra fjerne lande og mine døtre fra jordens ende, 7 alle dem, som hører mig til, og som jeg har skabt til at ære mig.
Bespisningen af de 4000 ikke-jøder(A)
32 Jesus kaldte nu disciplene hen til sig. „Jeg har ondt af alle de mennesker,” sagde han. „Nu har de været sammen med mig her i tre dage, og de har ikke mere at spise. Jeg vil ikke sende dem af sted uden at give dem noget, for så kan de falde om af udmattelse på vejen hjem.”
33 „Men vi kan da umuligt skaffe brød nok her i ødemarken,” indvendte disciplene.
34 „Hvor mange brød har I?” spurgte Jesus.
„Syv brød og nogle småfisk,” svarede de.
35 Så fik han folk til at sætte sig på jorden. 36 Derefter tog han de syv brød og fiskene, takkede Gud, brækkede dem i stykker og gav stykkerne til disciplene, der så delte mad ud til folkeskaren. 37-38 Alle spiste og blev mætte. 4000 mænd, foruden kvinder og børn, havde fået noget at spise, og da resterne blev samlet ind efter måltidet, var der nok til at fylde syv kurve.
39 Så sendte Jesus folk hjem, hvorefter han og disciplene gik om bord i en båd og sejlede til området omkring Magadan.[a]
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.