Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Råb om hjælp
142 En visdomssang og bøn af David, fra dengang han gemte sig i en hule.
2 Jeg råber højt til Herren,
trygler ham om nåde.
3 Jeg udøser min nød for ham,
betror ham mine problemer.
4 Når jeg er modløs og opgivende,
viser du mig den vej, jeg skal gå,
for de har sat fælder op alle vegne.
5 Jeg ser mig omkring til højre og venstre,
men alle virker så ligeglade,
ingen vil føre mig i sikkerhed,
ingen er villige til at hjælpe.
6 Herre, derfor råber jeg til dig,
du er min tilflugt, mit eneste håb.
7 Lyt til min bøn, for jeg er i stor nød.
Red mig, for mine forfølgere er stærke.
8 Hjælp mig ud af det her fængsel,
så jeg atter kan takke og tilbede dig.
Når du griber ind og redder mig,
vil de gudfrygtige samles og takke dig for det.
1 Mika fra byen Moreshet modtog en række profetiske budskaber fra Herren på den tid, hvor henholdsvis Jotam, Ahaz og Hizkija regerede i Juda. Gud viste ham, hvad der skulle ske med Samaria og Jerusalem.
Dom over Nordriget og Sydriget
2 Hør godt efter, alle folkeslag.
Lyt til mig, alle jordens beboere.
Herren, den Almægtige, dømmer sit folk,
tordner mod dem fra sin trone i Himlen.
3 Han forlader sin himmelske bolig,
træder ned på bjergenes tinder.
4 De smelter som voks under hans vrede,
som ved en syndflod skylles højene væk.
5 For Israels folk har vendt sig fra Herren,
Judas folk har syndet mod deres Gud.
Hvem gik forrest i Israels frafald?
Var det ikke Samaria?
Hvem førte an i Judas afgudsdyrkelse?
Var det ikke Jerusalem?
Om at leve i kærlighed og hellighed efter Guds vilje
4 Med den autoritet, som Herren Jesus har givet os, beder vi jer nu indtrængende om at glæde Gud ved til enhver tid at leve efter hans vilje, sådan som vi underviste jer om. Det gør I jo allerede nu, men vi ønsker, at I må gøre yderligere fremskridt. 2 I husker nok de påbud, vi gav jer fra Herren Jesus. 3 Gud ønsker, at I skal indvi jeres liv til ham og afholde jer fra seksuel synd. 4 I må hver især forstå, hvordan man vinder sig en kone på en anstændig og ærbar måde, 5 ikke i sanseligt begær, sådan som de gudløse gør. 6 I må heller ikke synde imod en ven eller udnytte ham i denne sag.[a] Herren straffer alle den slags handlinger. Det har vi tidligere understreget for jer. 7 Gud har jo ikke kaldet os til et liv i synd, men til et liv i hellighed. 8 Hvis nogen ikke respekterer disse påbud, er det jo ikke mennesker, de ringeagter, men Gud selv, han, som giver jer[b] sin hellige Ånd.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.