Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 86:1-10

En bøn om hjælp

86 En bøn af David.

Bøj dig, Herre, og lyt til min bøn,
    jeg føler mig ydmyget og elendig.
Hjælp mig, for jeg er tro imod dig.
    Red mit liv, for jeg tjener dig.
        Du er min Gud, og jeg stoler på dig.
Vær mig nådig, Herre,
    jeg råber til dig dagen lang.
Gør din tjener glad, Herre,
    det er dig, der er min redning.
Herre, du er god og tilgiver gerne,
    du er tro mod alle, der stoler på dig.
Åh Gud, hør min bøn,
    lyt til mit råb om nåde.
Jeg kalder på dig i min nød,
    for jeg ved, du vil svare mig.

Ingen afguder kan måles med dig, Herre,
    ingen anden kan gøre det, du gør.
Alle folkeslag er skabt af dig,
    og de skal komme og bøje deres knæ
        for at ære og tilbede dig.
10 For du er almægtig og gør store undere,
    du alene er den sande Gud.

1 Mosebog 35:1-4

Jakob vender tilbage til Betel

35 Derpå sagde Gud til Jakob: „Nu skal du tage videre til Betel og slå lejr der. Du skal bygge et alter og tilbede mig der, for jeg er den Gud, som viste sig for dig, dengang du var på flugt fra din bror, Esau.”

Med det samme gav Jakob besked til sin familie og hele sin husstand: „Tilintetgør alle jeres afgudsfigurer, vask jer grundigt og skift tøj. Vi tager til Betel, og der vil jeg rejse et alter for den Gud, som hørte min bøn, da jeg var i vanskeligheder—den Gud, som også var med mig på min lange rejse.” Så gav de Jakob alle deres afguder og øreringe, og han begravede det hele under det store egetræ udenfor byen Sikem.

Apostelenes gerninger 5:17-26

Apostlene er lige ved at blive slået ihjel

17-18 Ypperstepræsten og hans venner, som alle var saddukæere, blev jaloux på apostlene og satte dem i fængsel. 19 Men en engel kom om natten og åbnede fængselsportene og førte dem udenfor. Derpå sagde englen: 20 „Gå tilbage til templet og tal til folk om alt det, som hører det evige liv til.”

21 Derfor gik apostlene allerede næste dag ved daggry op på tempelpladsen og fortsatte med at undervise folk. I mellemtiden sammenkaldte ypperstepræsten og hans venner Rådet, som bestod af alle de jødiske ledere, og de sendte nogle folk fra tempelvagten hen til fængslet for at hente apostlene. 22 Men de fandt dem ikke i fængslet. Derpå gik de tilbage til Rådet og rapporterede: 23 „Fængslet var forsvarligt lukket og låst, og vagterne stod på deres poster uden for hver af dørene. Men da vi fik åbnet døren til fangernes celle, var der ingen derinde.”

24 Da kommandanten for tempelvagten og ypperstepræsterne hørte det, vidste de ikke, om de skulle tage det alvorligt, eller hvad der var på færde. 25 Så kom der en mand og fortalte, at de mænd, som var blevet fængslet dagen før, nu stod henne i templet og underviste folket. 26 Kommandanten tog af sted med sit vagtmandskab og fik fat i dem—dog uden at bruge vold, for de var bange for, at folk så ville begynde at kaste sten efter dem.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.