Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Tillid til Guds hjælp og indgriben
41 Du har lovet at redde mig, Herre.
Vis mig nu din trofasthed og grib ind.
42 Det er dit ord, jeg har sat min lid til.
Giv mig et svar til dem, der håner mig.
43 Det, at du redder mig og griber ind,
vil bevise, at det, jeg har sagt om dig, er sandt.
44 Da vil jeg altid holde din lov,
både nu og til evig tid.
45 Det giver mig en vældig frimodighed,
at jeg bygger mit liv på dine love.
46 Derfor skammer jeg mig ikke over dit ord,
men forkynder det frimodigt selv for konger.
47 Det er en stor glæde at kende dine bud.
Åh, hvor jeg elsker dem.
48 Dagligt rækker jeg hænderne ud efter dem.
Det fryder mig at kunne meditere over dem.
Pagten med Abraham
17 Da Abram var 99 år gammel, viste Herren sig for ham og sagde: „Jeg er den almægtige Gud! Adlyd mig og gør, hvad der er rigtigt. 2 Jeg opretter en pagt med dig. Jeg lover dig, at dine efterkommere skal blive umådelig talrige.”
3 Abram bøjede sig med ansigtet mod jorden i ærefrygt, og Gud fortsatte: 4 „Dette er mit pagtsløfte til dig: Du skal blive far til mange folkeslag. 5 Jeg vil også give dig et andet navn. Du skal ikke længere hedde Abram, men Abraham[a], for du skal blive far til mange folkeslag. 6 Mange folk vil se dig som deres far, og konger skal nedstamme fra dig. 7 Denne pagt skal fortsætte fra slægt til slægt—til evig tid. Jeg vil altid være din Gud og dine efterkommeres Gud. 8 Dette Kana’ans land, hvor du nu bor som fremmed, giver jeg til dig og dine efterkommere for evigt, og jeg vil være deres Gud. 9 Men du skal holde din del af pagten. Det gælder både dig og dine efterkommere fra slægt til slægt: 10-13 Alle mænd og drenge iblandt jer skal omskæres. Det skal være tegnet på, at I vil holde pagten. I skal omskære alle drenge på den ottende dag efter fødslen; det gælder også slaver, der hører til jeres husstand. Det skal være tegnet på pagten mellem os til evig tid. 14 Enhver, som ikke bliver omskåret, skal udelukkes fra folket, for han har brudt min pagt.”
15 Og Gud tilføjede: „Hvad din kone Saraj angår, skal du ikke længere kalde hende Saraj. Fra nu af skal du kalde hende Sara.[b] 16 Jeg vil velsigne hende og give dig et barn med hende. Hun skal blive stammor til mange folk—selv konger skal nedstamme fra hende.”
17 Da bøjede Abraham sig igen for Herren med ansigtet mod jorden, men han lo for sig selv og tænkte: „Kan en hundredårig blive far? Og kan Sara, der er 90, blive mor?” 18 Men til Gud sagde han: „Ja, Herre, må din velsignelse være med Ishmael!”
19 „Nej, det er Sara, der skal føde din søn!” svarede Gud, „og du skal kalde ham Isak.[c] Den samme pagt skal gælde for ham og for hans efterkommere til evig tid. 20 Hvad Ishmael angår, vil jeg gøre, som du siger. Jeg vil også velsigne ham og gøre hans efterkommere til et stort folk. Tolv fyrster skal nedstamme fra ham. 21 Men min pagt gælder ikke for Ishmael, men for Isak—den søn, som Sara skal føde dig næste år ved denne tid.” 22 Da Gud var færdig med at tale med Abraham, gik han sin vej.
23 Samme dag omskar Abraham sin søn Ishmael og alle andre mænd og drenge i sin teltlejr, sådan som Gud havde sagt. 24 Abraham var 99 år 25-26 og Ishmael 13 år, da de blev omskåret 27 sammen med alle deres slaver, både de købte og dem, der var født som slaver.
Afsluttende formaninger og hilsener
13 Hold fast ved den indbyrdes kærlighed. 2 Forsøm ikke at byde de fremmede velkommen hos jer, for derved har nogle haft engle som gæster uden at vide af det. 3 Husk på dem, der sidder i fængsel, og føl med dem, som var I selv i fængsel. Føl smerten hos dem, der mishandles, som var det jeres egen krop, det gik ud over.
4 Alle bør respektere ægteskabet, og I skal være tro mod jeres ægtefælle, for Gud vil dømme dem, der er utro eller lever i seksuel synd. 5 Hold jer fri af pengebegær og vær tilfredse med det, I har. Gud har jo sagt: „Jeg vil aldrig svigte dig eller forlade dig.”[a]
6 Derfor kan vi med frimodighed sige:
„Herren er min hjælper, så jeg vil intet frygte.
Hvad kan mennesker gøre mig?”[b]
7 Tænk på jeres ledere, som har talt Guds ord til jer. Se på, hvad de har udrettet, og efterlign deres tro. 8 Jesus Kristus er den samme i går og i dag, ja til evig tid. 9 Lad jer ikke rive med af forskellige, fremmede lærdomme. Det er godt for det indre menneske at hente styrke i Guds nåde og ikke i religiøse spiseregler, som alligevel ikke hjælper dem, der prøver at overholde dem.
10 Vi har et alter, som de præster, der gør tjeneste i templet, ikke har adgang til. 11 Ypperstepræsten bragte på forsoningsdagen blodet fra syndofrene ind i åbenbaringsteltets allerhelligste rum, men dyrenes kroppe blev brændt uden for lejren.[c] 12 Jesus skabte forsoning mellem Gud og folket ved sit eget blod, da han blev dræbt uden for byen. 13 Lad os derfor samles med ham uden for lejren, selvom vi bliver hånet for det. 14 Der findes nemlig ikke noget sted i denne verden, som kan være vores blivende hjem. Vi ser i stedet frem til vores evige hjem i den himmelske verden.
15 Lad os på grund af, hvad Jesus har gjort, altid bringe lovprisningsofre til Gud. Lad os prise og takke Gud med vores ord. 16 Men forsøm heller ikke at gøre godt og at dele med andre, for sådanne ofre glæder Gud.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.