Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Tillid til Guds hjælp og indgriben
41 Du har lovet at redde mig, Herre.
Vis mig nu din trofasthed og grib ind.
42 Det er dit ord, jeg har sat min lid til.
Giv mig et svar til dem, der håner mig.
43 Det, at du redder mig og griber ind,
vil bevise, at det, jeg har sagt om dig, er sandt.
44 Da vil jeg altid holde din lov,
både nu og til evig tid.
45 Det giver mig en vældig frimodighed,
at jeg bygger mit liv på dine love.
46 Derfor skammer jeg mig ikke over dit ord,
men forkynder det frimodigt selv for konger.
47 Det er en stor glæde at kende dine bud.
Åh, hvor jeg elsker dem.
48 Dagligt rækker jeg hænderne ud efter dem.
Det fryder mig at kunne meditere over dem.
Menneskelig problemløsning
16 Abrams kone, Saraj, kunne stadig ingen børn få, men hun havde en egyptisk slavepige, der hed Hagar. 2-3 En dag sagde hun til Abram: „Herren har hindret mig i at få børn. Prøv du at gå ind til Hagar. Måske hun så får en søn, som jeg kan regne for min egen.”
Abram gik ind på forslaget, og Saraj gav ham egypterpigen Hagar som hans anden kone. Dette skete ti år efter, at Abram var kommet til Kana’ans land. 4 Men da Hagar blev gravid, viste hun foragt for Saraj.
5 Saraj beklagede sig til Abram: „Hvorfor tillader du Hagar at være nedladende overfor mig? Jeg gav dig min slavepige, for at jeg kunne få en søn, men nu hvor hun er gravid, har hun ingen respekt for mig. Må Herren selv dømme om du eller jeg har ret!”
6 „Siden hun er din slavepige, kan du gøre med hende, hvad du vil,” svarede Abram. Fra da af var Saraj så hård imod Hagar, at hun til sidst løb sin vej.
7 Herrens engel fandt hende ved en kilde langs den øde vej til Shur. 8 Englen sagde til hende: „Hagar, Sarajs slavepige, hvor kommer du fra, og hvor er du på vej hen?” „Jeg er løbet væk fra min frue,” svarede hun. 9 „Vend tilbage til din frue og adlyd hende,” fortsatte englen. 10 „Jeg vil give dig flere efterkommere, end man kan tælle. 11 Du skal føde en søn, som du skal give navnet Ishmael.[a] Herren har nemlig hørt din bøn om hjælp. 12 Men din søn bliver en mand med et hidsigt temperament og stædig som et æsel. Han vil være i oprør mod alle, og alle vil være imod ham. Selv sine nærmeste slægtninge vil han strides med.”
13 Efter den oplevelse omtalte Hagar altid Herren, der havde talt til hende, som „den Gud, der ser mig”, for—som hun sagde: „Jeg har set den Gud, som ser mig.” 14 Senere blev stedet kaldt Be’er-Lahaj-Roi.[b] Den findes stadig mellem Kadesh og Bered.
15 Så fødte Hagar en søn, og Abram kaldte ham Ishmael.
Advarsel mod at gå på kompromis med synden
14 Gør jer ikke til ét med de vantro. Kan godhed og ondskab arbejde sammen? Kan lys og mørke danne team? 15 Kan Kristus og Djævelen trække i samme retning? Kan en troende og en ikke-troende være sammen om at tjene Herren? 16 Er der plads til afguder i Guds tempel? I[a] er jo Guds tempel, den levende Guds bolig, som han selv har udtrykt det:
„Jeg vil bo hos dem
og vandre rundt iblandt dem.
Jeg vil være deres Gud,
og de skal være mit folk.”[b]
17 Derfor sagde han også:
„Gå væk fra dem.
Skil jer ud fra dem.
Rør ikke noget urent.”[c]
Og den øverste Gud siger:
„Jeg vil tage imod jer
18 og være som en Far for jer.
I skal være mine sønner og døtre.”[d]
7 Da vi nu har fået disse løfter, venner, burde vi så ikke vende os bort fra alt urent, hvad enten det har med kroppen eller ånden at gøre? Det må være vores mål at være uangribelige, så vi kan ære Gud med vores liv.
Paulus’ omsorg for menigheden i Korinth
2 Hold op med at se skævt til os. Vi har jo ikke gjort jer uret, behandlet jer dårligt eller udnyttet jer.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.