Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
33 Jubler i Herren, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig Lovsang; 2 lov Herren med Citer, tak ham til tistrenget Harpe; 3 en ny Sang synge I ham, leg lifligt på Strenge til Jubelråb!
4 Thi sandt er Herrens Ord, og al hans Gerning er trofast; 5 han elsker Retfærd og Ret, af Herrens Miskundhed er Jorden fuld. 6 Ved Herrens Ord blev Himlen skabt og al dens Hær ved hans Munds Ånde. 7 Som i Vandsæk samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i Forrådskamre. 8 Al Jorden skal frygte for Herren, Alverdens Beboere skælve for ham; 9 thi han talede, så skete det, han bød, så stod det der. 10 Herren kuldkasted Folkenes Råd, gjorde Folkeslags Tanker til intet; 11 Herrens Råd står fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt. 12 Saligt det Folk, der har Herren til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!
13 1 og Abram drog atter med sin Hustru og al sin Ejendom fra Ægypten op til Sydlandet, og Lot drog med ham.
2 Abram var meget rig på kvæghjorde, Sølv og Guld; 3 og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og nåede fra Sydlandet til Betel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde stået første Gang, mellem Betel og Aj, 4 til det Sted, hvor han forrige Gang havde rejst et Alter; og Abram påkaldte der Herrens Navn. 5 Og Lot, der drog med Abram, ejede ligeledes Småkvæg, Hornkvæg og Telte. 6 Men Landet formåede ikke at rumme dem, så de kunde bo sammen; thi deres Hjorde var for store til, at de kunde bo sammen. 7 Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder; det var dengang Kana'anæerne og Perizziterne boede i Landet. 8 Abram sagde derfor til Lot: "Der må ikke være Strid mellem os to eller mellem mine og dine Hyrder, vi er jo Frænder! 9 Ligger ikke hele Landet dig åbent? Skil dig hellere fra mig; vil du til venstre, så går jeg til højre, og vil du til højre, så går jeg til venstre!" 10 Da så Lot sig omkring, og da han så, at hele Jordanegnen (det var før Herren ødelagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som Herrens Have, som Ægyptens Land, hen ad Zoar til, 11 valgte han sig hele Jordanegnen. Så brød Lot op og drog østerpå, og de skiltes, 12 idet Abram slog sig ned i Kana'ans Land, medens Lot slog sig ned i Jordanegnens Byer og drog med sine Telte fra Sted til Sted helt hen til Sodoma. 13 Men Mændene i Sodoma var ugudelige og store Syndere mod Herren.
14 Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde Herren til denne: "Løft dit Blik og se dig om der, hvor du står, mod Nord, mod Syd, mod Øst og mod Vest; 15 thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom til evig Tid, 16 og jeg vil gøre dit Afkom som Jordens Støv, så at det lige så lidt skal kunne tælles, som nogen kan tælle Jordens Støv. 17 Drag nu gennem Landet på Kryds og tværs, thi dig giver jeg det!" 18 Så drog Abram fra Sted til Sted med sine Telte og kom til Mamres Lund i Hebron, hvor han slog sig ned og byggede Herren et Alter.
17 Disse ere vandløse Kilder og Tågeskyer, som drives af Storvind; for dem er Mørke og Mulm bevaret. 18 Thi dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vandre i Vildfarelse, løkke de i Kødets Begæringer ved Uterligheder, idet de tale Tomheds overmodige Ord 19 og love dem Frihed, skønt de selv ere Fordærvelsens Trælle; thi man er Træl af det, som man er overvunden af. 20 Thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittelser ved Erkendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, igen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet værre med dem end det første. 21 Thi bedre havde det været dem ikke at have erkendt Retfærdighedens Vej end efter at have erkendt den at vende sig bort fra det hellige Bud, som var blevet dem overgivet. 22 Det er gået dem efter det sande Ordsprog: "Hunden vender sig om til sit eget Spy, og den toede So til at vælte sig i Sølen."