Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Lovprisning til skabningens Herre
29 En sang af David.
Pris Herren, hele himlens hær,
for han har al magt og herlighed.
2 Giv Herren den ære, der tilkommer ham,
kom til hans trone i tilbedelse.
3 Hans røst runger over de sorte skyer,
den Almægtige tordner fra sin himmel.
4 Der er styrke i hans stemme,
han taler med umådelig kraft.
5 Hans stemme splintrer de største træer,
knækker Libanons stolte cedre.
6 Den får Libanon og Hermon til at hoppe,
som var de kalve eller unge tyre.
7 Når Herren taler,
springer lynene frem.
8 Hans røst får landet til at skælve,
selv Kadeshørkenen begynder at ryste.
9 Hans råb får træerne til at bøje sig,
og bladene falder til jorden.
Alle i hans helligdom råber: „Giv ære til Gud!”
10 Han herskede over syndfloden,
han er Konge over alt til evig tid.
11 Han styrker sit folk,
velsigner det med fred.
26 Har du lært høgen at flyve,
at ride på vinden, når den trækker mod syd?
27 Befalede du ørnen at stige så højt
og bygge sin rede på klippens top?
28 Dens hjem er på bjergets tinde,
på det solide klippefremspring,
29 hvorfra den spejder langt omkring,
til den får øje på sit bytte.
30 Den lever af dræbte dyr,
dens unger æder det blodige kød.”
40 Herren fortsatte:
2 „Er du stadig parat til at anklage mig?
Vil du fortsat belære den almægtige Gud?”
Job giver op
3 Da svarede Job:
4 „Hvad kan lille jeg sige til den almægtige Gud?
Nej, nu vil jeg holde mund.
5 Jeg har allerede sagt for meget
og har ikke mere at sige.”
25 Jeg kan fortælle jer de her ting, fordi jeg endnu er hos jer, 26 men det bliver Helligånden, den nye Vejleder, som Faderen vil sende til jer i mit sted, som skal vejlede jer i alle ting og minde jer om alt det, jeg har sagt til jer.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.