Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Herren er Konge

Moses indsætter Josva som sin efterfølger

31 Efter denne tale til Israels folk ² fortsatte Moses:

„Jeg er nu 120 år gammel, og min tid er forbi. Jeg kan ikke være jeres leder længere, for Herren har sagt til mig, at jeg ikke må komme med over Jordanfloden. ^3-4 Men Herren selv vil lede jer videre. Han har lovet at gå foran jer og udrydde indbyggerne i landet på samme måde, som han udryddede amoritterkongerne Sihon og Og og deres folk, så I kan tage landet i besiddelse. Josva vil gå i spidsen for jer, sådan som Herren har befalet. ⁵ Når Herren har udleveret landets indbyggere til jer, skal I udrydde dem, sådan som jeg har sagt. ⁶ Vær modige og uden frygt. I skal ikke være bange for dem, for Herren, jeres Gud, vil gå med jer, han vil ikke svigte jer eller forlade jer.”

⁷ Derefter kaldte Moses på Josva, og i hele Israels påhør sagde han til ham: „Vær modig og uden frygt, så du kan føre folket til sejr i det land, Herren lovede vores forfædre. ⁸ Vær ikke bange, for Herren vil bane vejen for dig. Han vil ikke svigte dig eller forlade dig.”

Påbud om offentlig oplæsning af loven hvert sabbatår

⁹ Derefter nedskrev Moses alle lovene og overdrog ansvaret for dem til de præster, der bar pagtens ark, og til de israelitiske ledere. ^10-11 Derpå sagde han til dem: „Denne lov skal læses op for hele Israels folk, hver gang de kommer til helligdommen under løvhyttefesten i frigivelsesåret, altså hvert syvende år. ¹² Så skal I kalde folket sammen, både mændene, kvinderne, børnene og de fremmede, der bor iblandt jer, og lade dem høre loven, så de kan lære Herrens vilje at kende og frygte ham og adlyde ham. ¹³ Gør det igen og igen, så længe I bor i det land, I skal over og tage i besiddelse, så jeres efterkommere kan høre lovens ord og lære at kende og frygte Herren.”

Sorg skal vendes til glæde

¹⁶ Snart ser I mig ikke mere, men lidt senere vil I se mig igen.” ¹⁷ Da spurgte disciplene hinanden: „Hvad mener han med, at vi snart ikke skal se ham mere, men at vi så lidt senere får ham at se igen? Og hvad mener han med, at han skal gå til Faderen, ¹⁸ og at det skal ske snart? Vi forstår det ikke.”

¹⁹ Jesus var klar over, at de ønskede at spørge ham om det, så han sagde: „I spørger hinanden, hvad jeg mener med det, jeg sagde. ²⁰ Dét siger jeg jer: Denne verden vil glæde sig over det, der skal ske med mig—men I vil sørge og græde. Bagefter vil jeres sorg blive vendt til glæde. ²¹ En kvinde glæder sig ikke til den smerte, der er forbundet med at føde, men når barnet er født, glemmer hun smerterne af glæde over, at et lille menneskebarn er kommet til verden. ²² Det samme gælder jer. I er ikke glade lige nu, men vi skal ses igen, og da skal I opleve en glæde i hjertet, som ingen kan tage fra jer. ²³ Når den tid kommer, skal I ikke længere bede mig om noget, for I kan gå direkte til Faderen. Det siger jeg jer: Han vil give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. ²⁴ Endnu har I ikke prøvet at bede om noget i mit navn. Bed i mit navn, og I skal få, så I kan blive fyldt af glæde.