Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Lovsang på vej til templet
100 En takkesang.
Råb af fryd for Herren,
2 tilbed jeres Gud med glæde,
kom til ham med jublende sang.
3 Forstå, at Herren er Gud,
han skabte os, og vi er hans folk,
vi er den fåreflok, han passer.
4 Træd ind ad tempelporten med takkesang,
gå ind i hans forgård med glæde,
lovpris hans navn og sig ham tak,
5 for Herren er god,
hans nåde varer til evig tid,
hans trofasthed fra slægt til slægt.
17 Jeg vil sætte skel mellem de gode og de onde, som man skiller fårene fra gederne, siger Herren.
18 Nogle af jer spiser det grønneste græs og tramper derefter resten af græsset ned. I drikker det bedste vand og mudrer derefter resten af vandet med jeres fødder. 19 Det er ikke fair, at mine andre får skal nøjes med nedtrampet græs og mudret vand. 20 Derfor vil jeg, Herren, adskille de egoistiske fra de ydmyge. 21 I, der er stærke og egoistiske, skubber de svage til side og bruger jeres horn til at jage dem væk. 22 Men jeg griber ind og redder dem. De skal ikke længere behandles på den måde. Derfor sætter jeg skel mellem de gode og de onde.
23 Jeg vil give dem en ny og god hyrde, der er som min tjener David. Han skal tage sig af dem og være deres hyrde.
Afsluttende formaninger
5 Og nu et ord til jer, der er ledere i en menighed. Jeg er selv leder og var vidne til,[a] hvordan Kristus måtte lide, og jeg vil sammen med jer få del i hans herlighed, når den engang åbenbares. Jeg beder jer nu: 2 Vær gode hyrder for den del af Guds hjord, I har fået ansvar for. Jeres tjeneste skal bygge på ønsket om at gøre Guds vilje og ikke fordi, I føler jer tvunget til det. Gør det ikke for pengenes skyld, men fordi I gerne vil. 3 Pas på ikke at se menigheden som nogle, I hersker over, men vær et forbillede for dem. 4 Når så overhyrden kommer, vil I blive belønnet med en herlig sejrskrans, der aldrig visner.
5 Også jer unge har jeg et ord til: I skal underordne jer lederne. Ja, I skal alle sammen være ydmyge over for hinanden, for „Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.”[b]
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.