Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

⁴² De deltog fremover ivrigt i apostlenes undervisning og var aktivt med i fællesskabet. De deltog, når der var fællesskabsmåltider,^[a] og de var med, når man samledes til bøn.

⁴³ I den følgende tid udførte Gud mange undere og tegn gennem apostlene, så alle i byen blev grebet af ærefrygt. ⁴⁴ De, som kom til tro, holdt sammen og havde alle ting fælles. ⁴⁵ Det skete ofte, at nogen solgte deres huse og ejendele, og pengene blev delt ud til dem i fællesskabet, der havde størst behov. ⁴⁶ Hver dag samledes de på tempelpladsen i enhed og harmoni, og om aftenen mødtes de rundt om i hjemmene for at spise sammen med stor glæde og oprigtig ydmyghed. ⁴⁷ De lovpriste Gud og var vellidt af alle mennesker i byen. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst.

Herren er min hyrde

23 En sang af David.

¹⁹ For det er prisværdigt, hvis I kan udholde selv en urimelig behandling i bevidstheden om at tjene Gud. ²⁰ Der er ingen ære ved at udholde en straf, I har fortjent. Men finder I jer i at blive straffet, selvom I ikke har gjort noget forkert, så er det al ære værd.

²¹ Lidelse hører med til det kald, I har fået fra Gud. Kristus viste jer et godt eksempel ved at lide for jer, selvom han intet forkert havde gjort. Følg hans eksempel. ²² Han begik aldrig nogen synd og var helt igennem ærlig. ²³ Han svarede ikke igen, når han blev uretfærdigt anklaget. Han truede ikke dem, der mishandlede ham, men han overlod sin sag til Gud, der dømmer retfærdigt. ²⁴ Han tog vores synder på sig, da han døde på korset. På den måde blev vi frigjort fra syndens herredømme, så vi nu kan gøre Guds vilje. Ved hans sår fik vi helbredelse. ²⁵ I var som vildfarne får, men nu har I fået en hyrde, der virkelig har omsorg for jer.

Farisæerne beskrives som tyve og røvere

10 Jesus fortsatte med at tale til farisæerne: „Det siger jeg jer: Enhver, som ikke går ind ad døren til fårefolden, men sniger sig ind på anden måde, er en tyv eller røver. ² Fårenes rigtige hyrde kommer altid hen til døren, ³ og det er ham, dørvogteren lukker op for. Fårene kender hans stemme. Han kalder sine får ved navn og fører dem ud på græs. ⁴ Når han har lukket alle sine får ud, går han foran dem, og fårene følger ham, fordi de kender hans stemme. ⁵ Men de vil ikke følge efter en fremmed. Tværtimod, de vil flygte fra ham, fordi de ikke kender hans stemme.”

⁶ Jesus brugte det billede på farisæerne, men de forstod ikke, hvad han mente.

⁷ Derfor prøvede han at forklare det nærmere: „Det siger jeg jer: Jeg er døren til fårefolden. ⁸ Fårene har ikke lyttet til de ‚hyrder’, som er kommet før mig, for de er tyve og røvere.

⁹ Jeg er døren. De, der kommer ind i folden gennem mig, skal få det evige liv. De vil gå ud for at finde føde, og de vil komme hjem igen. ¹⁰ Tyven kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge, men jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv.”