Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Vågenætter i templet

134 En valfartssang.

Pagten med Israels folk besegles

24 Herren sagde til Moses: „Kom op til mig sammen med Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere. De skal tilbede mig på afstand, ² og ingen må komme mig nær undtagen dig, Moses. Ingen af folket må komme op på bjerget overhovedet.”

³ Da Moses havde oplyst hele Israels folk om alle de befalinger og forordninger, som Herren havde givet ham, svarede de enstemmigt: „Vi vil adlyde Herrens ord til punkt og prikke!”

⁴ Moses havde skrevet alle instruktionerne ned, og tidligt næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste 12 sten rundt om det, én for hver af Israels 12 stammer. ⁵ Så satte han nogle af de unge mænd til at samle brænde og slagte unge tyre som brændofre og takofre til Herren. ⁶ Og han tog halvdelen af blodet fra dyrene og hældte det i offerskålene. Den anden halvdel stænkede han på alteret. ⁷ Så tog han pagtsbogen og læste den op for folket. Og folket gentog: „Vi lover at adlyde Herrens ord til punkt og prikke!”

⁸ Moses tog da blodet fra offerskålene og stænkede det ud over folket. „Det her er pagtsblodet,” sagde han. „Det blod besegler den pagt, som Herren har oprettet med jer ved at give jer alle disse instruktioner.”

Moses og Herrens herlighed på bjergets top

⁹ Derefter gik Moses, Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere op på bjerget. ¹⁰ Der så de Israels Gud, og under hans fødder var der noget, der lignede en belægning af safirer, så klar som himlen. ¹¹ Men selv om folkets ledere så Gud, udryddede han dem ikke. De spiste og drak i Herrens nærvær.

Peters anden mirakuløse fiskefangst

21 ^1-2 Senere viste Jesus sig igen for nogle af disciplene. Det gik sådan til: Simon Peter, Thomas, Natanael fra Kana i Galilæa, Jakob og Johannes samt to andre disciple var samlet ved Galilæasøen.

³ Simon Peter sagde da: „Jeg tror, jeg tager ud og fisker.” „Så tager vi med,” sagde de andre.

De gik i båden og sejlede ud, men de fangede ikke noget hele den nat. ⁴ Da det begyndte at blive lyst, fik de øje på en mand inde på bredden. Det var Jesus, men de genkendte ham ikke.

⁵ Han råbte ud til dem: „Har I fanget noget, venner?” „Nej!” råbte de tilbage. ⁶ „Kast nettet ud på højre side af båden!” råbte han til dem. „Så skal I nok fange noget.”

Det gjorde de så—og de kunne umuligt hale nettet ind på grund af alle de fisk, der var i det. ^7-8 Den discipel, som Jesus holdt særlig meget af, vendte sig til Peter. „Det er Herren,” sagde han. Simon Peter havde taget sin yderkjortel af for bedre at kunne arbejde, og den bandt han nu om livet.^[a] Så hoppede han ud i vandet—mens de andre blev i båden—for de var kun ca. 100 meter fra land. Nettet med de mange fisk trak de efter sig i vandet, mens de roede ind mod land.

⁹ Da båden var nået ind til bredden, sprang de seks disciple i land, og de så, at der var tændt en trækulsild, hvor nogle fisk var ved at blive stegt, og der lå også nogle brød. ¹⁰ Jesus sagde: „Kom nu med nogle af de fisk, I har fanget.” ¹¹ Så vadede Simon Peter i land og trak nettet fuldt af fisk efter sig. Der var 153 store fisk, og nettet var ikke engang gået i stykker. ¹² „Kom nu og få noget at spise,” sagde Jesus. Ingen turde spørge, hvem han var, men de vidste alle, at det måtte være Herren. ¹³ Jesus gik nu rundt og delte brød og fisk ud til dem. ¹⁴ Det var tredje gang, han viste sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde.