Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Peters pinsetale
14 Da trådte Peter frem, og de andre 11 apostle stillede sig ved siden af ham. Han råbte til folkemængden: „Hør efter, alle I jøder, og I, som bor i Jerusalem.
36 Derfor erklærer jeg overfor hele Israels folk, at Gud har vist, at Jesus, som I korsfæstede, er både Herre og Messias!”
37 Peters ord ramte tilhørerne lige i hjertet, og de spurgte apostlene: „Hvad skal vi dog gøre?” 38 Peter svarede: „Vend om fra jeres oprør mod Gud og bliv døbt hver især til at tilhøre Jesus Messias, så jeres synder kan blive tilgivet. Så vil I modtage Helligånden som gave, 39 for løftet om Helligånden gælder både jer og jeres efterkommere—ja, alle dem, som Herren, vores Gud, vil kalde på fra både nær og fjern.”
40 Peter talte endnu i nogen tid til dem og opfordrede dem indtrængende til at lade sig redde ud af den vantro og vanartede verden.
De troendes fællesskab
41 Mange blev overbevist af Peters ord, og den dag blev cirka 3000 mennesker døbt og tilsluttet menigheden.
Hjælp i dødsangst
116 Jeg elsker Herren,
for han hører min bøn.
2 Han lytter til mit råb om hjælp,
jeg vil bede til ham, så længe jeg lever.
3 Døden holdt mig i sit kvælertag,
jeg var dødsens angst og dybt fortvivlet.
4 Da råbte jeg: „Herre, red mig fra at dø!”
12 Hvad kan jeg give til Herren
for al hans godhed imod mig?
13 Jeg vil takke ham for min redning
med et drikoffer.
14 Jeg vil bringe ham de ofre, jeg har lovet,
for øjnene af hele folket.
15 Herren elsker sit folk,
han griber ind, hvis nogen er nær ved at dø.
16 Herre, jeg er din tjener, en simpel slave.
Tak, fordi du reddede mig fra døden.
17 Jeg vil bringe dig takofre
og lovprise dig.
18 Jeg vil bringe de ofre, jeg lovede,
for øjnene af hele folket,
19 midt i din helligdom, Herre,
midt i Jerusalem.
Halleluja!
17 Gud, som I tilhører og kalder jeres Far, dømmer nemlig ikke mennesker efter deres status og meninger, men efter deres handlinger. Lev derfor i ærefrygt for ham under jeres kortvarige ophold her på jorden.
Jesus købte os fri til at leve et helt nyt liv i tillid til Guds kraft og kærlighed
18 I ved, hvor meget det kostede Gud at købe jer fri fra det indholdsløse liv, I arvede fra jeres forfædre. Løsesummen var ikke forgængelige, materielle værdier som guld eller sølv. 19 Nej, I blev købt med Kristi dyrebare blod, blodet fra Guds uskyldige offerlam. 20 Gud bestemte, længe før verden blev skabt, at Jesus skulle være dette offerlam, og hans plan er nu ved tidernes ende blevet fuldført for jer, 21 som gennem ham er kommet til tro på den almægtige Gud, der oprejste ham fra de døde og ophøjede ham til den himmelske herlighed. Derfor kan I have fuld tillid til, at Gud giver jer del i det evige liv.
22 I lydighed mod sandheden er I nu blevet renset i sjæl og sind, så I oprigtigt kan leve i kærlighed. Så elsk da hinanden inderligt og helhjertet. 23 I er jo blevet født på ny, ikke ved en naturlig fødsel, men ved en overnaturlig fødsel ved Guds livgivende og evige ord.
Jesus viser sig for to disciple på vej til Emmaus(A)
13 Samme dag var to disciple på vej til landsbyen Emmaus, der ligger 11 kilometer[a] fra Jerusalem. 14 Mens de gik og snakkede med hinanden om alt det, der var sket, 15 kom Jesus selv og fulgtes med dem. 16 Men de genkendte ham ikke. 17 „Hvad er det, I er så optaget af?” spurgte han.
De standsede og så bedrøvet på ham. 18 Den ene, som hed Kleofas, svarede: „Du må være den eneste i Jerusalem, der ikke ved, hvad der lige er sket.”
19 „Hvad er der sket?”
„Det med Jesus fra Nazaret. Han var en profet, som talte med stor visdom og gjorde mange mirakler. Gud var med ham, og folk var begejstrede for ham. 20 Men ypperstepræsterne og vores ledere arresterede ham og udleverede ham til romerne, for at han kunne blive dømt til døden. Og så blev han korsfæstet. 21 Vi havde ellers håbet, at det var ham, der var Messias, og at han ville befri Israel.”
„Men der er sket mere endnu,” fortsatte Kleofas. „I dag er det nemlig den tredje dag regnet fra den dag, han blev korsfæstet, 22 og nogle af de kvinder, som hører med blandt disciplene, gik tidligt i morges ud til graven, og de har gjort os endnu mere forvirrede. 23 De kom nemlig tilbage og sagde, at hans lig ikke var i graven. De fortalte også, at de havde haft et syn af engle, som sagde, at han lever. 24 Så løb nogle af de andre disciple derud, og de fandt det sådan, som kvinderne havde fortalt. De kunne heller ikke finde Jesu lig!”
25 „Hvor er i tungnemme!” udbrød Jesus. „Hvorfor har I så svært ved at tro på, hvad profeterne har forudsagt? 26 At Messias skulle lide og dø, før han gik ind til sin herlighed, er jo netop Guds plan.” 27 Derpå citerede Jesus stykke efter stykke fra Skrifterne, lige fra Første Mosebog og gennem alle de profetiske bøger, og han forklarede de mange profetiske ord, der handlede om ham.
28 De var nu nået frem til Emmaus, og Jesus ville gå videre, 29 men de bad ham indtrængende om at blive natten over hos dem, for det var allerede sent på eftermiddagen. Han gik derfor med dem hjem. 30 Da de skulle til at spise, tog Jesus brødet, takkede Gud, brækkede det i stykker og gav dem det. 31 Da var det, som om deres øjne åbnedes, og nu kunne de genkende ham. Men i samme øjeblik blev han usynlig for dem.
32 „Var det ikke, som om vores hjerter brændte, mens han gik på vejen og forklarede Skrifterne for os?” sagde de til hinanden. 33 Uden at spilde et øjeblik brød de op og begav sig på vej tilbage til Jerusalem. Dér fandt de både de 11 apostle og de øvrige disciple forsamlede, 34 og de blev modtaget med ordene: „Herren er virkelig genopstået! Simon har set ham!”
35 De to fortalte nu, hvad de havde oplevet på vejen, og hvordan de havde genkendt Jesus, da han brækkede brødet i stykker.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.