Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 116:1-4

Hjælp i dødsangst

116 Jeg elsker Herren,
    for han hører min bøn.
Han lytter til mit råb om hjælp,
    jeg vil bede til ham, så længe jeg lever.
Døden holdt mig i sit kvælertag,
    jeg var dødsens angst og dybt fortvivlet.
Da råbte jeg: „Herre, red mig fra at dø!”

Salme 116:12-19

12 Hvad kan jeg give til Herren
    for al hans godhed imod mig?
13 Jeg vil takke ham for min redning
    med et drikoffer.
14 Jeg vil bringe ham de ofre, jeg har lovet,
    for øjnene af hele folket.

15 Herren elsker sit folk,
    han griber ind, hvis nogen er nær ved at dø.
16 Herre, jeg er din tjener, en simpel slave.
    Tak, fordi du reddede mig fra døden.
17 Jeg vil bringe dig takofre
    og lovprise dig.
18 Jeg vil bringe de ofre, jeg lovede,
    for øjnene af hele folket,
19 midt i din helligdom, Herre,
    midt i Jerusalem.
Halleluja!

Esajas 26:1-4

Israels lovsang

26 Til den tid vil man i Judas land synge en lovsang til Herren:

Vores by er godt befæstet,
    Herren selv er dens mure og volde.
Luk portene op for et retskaffent folk,
    som holder fast ved troen på Gud.
De, som stoler på Herren,
    skal bo der i fred.
Stol altid på Herren,
    for han er den evige klippe.

1 Peter 1:13-16

Et liv i lydighed

13 Altså skal I tænke jer godt om og holde hovedet koldt. Hold fast i forventningen om den herlighed, I vil få del i, når Jesus Kristus kommer igen. 14 Hold fast ved jeres lydighed mod Gud, så I ikke bliver presset tilbage til den egoistiske og syndige levevis, I havde før i tiden, da I ikke kendte Jesus. 15 Nu skal I leve et rent og helligt liv, ligesom Gud, der kaldte jer, er hellig. 16 Der står jo skrevet: „I skal være hellige, for jeg er hellig.”[a]

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.