Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Apostelenes gerninger 2:14

Peters pinsetale

14 Da trådte Peter frem, og de andre 11 apostle stillede sig ved siden af ham. Han råbte til folkemængden: „Hør efter, alle I jøder, og I, som bor i Jerusalem.

Apostelenes gerninger 2:22-32

22 Lyt til mine ord, venner! I kender nazaræeren Jesus. I ved om de mirakler, tegn og undere, som Gud udførte gennem ham her midt iblandt jer. Dermed viste Gud jer, at det var ham selv, der havde sendt Jesus. 23 Han blev efter Guds forudbestemte plan forrådt, og med de gudløse romeres hjælp fik I ham naglet til korset og dræbt. 24 Gud lod ham imidlertid ikke blive i døden, men genoprejste ham fra de døde, for det var umuligt for døden at fastholde ham. 25 David talte profetisk på hans vegne, da han sagde:

‚Jeg stoler altid på Herren.
    Han står ved min side, så jeg ikke falder.
26 Derfor kan jeg fryde mig og synge glædessange.
    Der er også håb for mit legeme,
27 for du vil ikke efterlade mig blandt de døde.
    Du lader ikke din hengivne tjener gå i forrådnelse.
28 Du har vist mig vejen til livet,
    hos dig fyldes jeg med glæde.’[a]

29 Kære venner! Tillad mig at tale lige ud om vores forfar David. Vi ved alle, at han er både død og begravet, og vi besøger hans grav den dag i dag. 30 Men David vidste jo, at Gud højtideligt havde lovet, at Israels Konge skulle komme fra hans slægt. Derfor talte han profetisk om den nye Konge. 31 Så når han talte om, at Kongen ikke skulle efterlades blandt de døde, og at Guds hengivne tjener ikke skulle gå i forrådnelse, var det en forudsigelse om, at Messias skulle genopstå fra de døde.

32 Den Jesus, jeg taler om, blev af Gud oprejst fra de døde. Det kan alle vi, der står her, bevidne.

Salme 16

Glæden i Guds nærvær

16 En sang af David.

Åh, Gud, beskyt mig,
    for jeg søger ly hos dig.
Du er min Herre, og alt det gode,
    jeg har oplevet, kommer fra dig.

De gudfrygtige i landet er mine helte,
    og jeg glæder mig over dem.
Men de, som tilbeder andre guder,
    oplever mange sorger.
Jeg vil ikke nævne deres guders navne
    eller være med til at bringe dem ofre.

Herre, du opfylder alle mine behov,
    mit liv er i dine hænder.
Du har velsignet mig med et herligt land
    og givet mig en vidunderlig arv.

Jeg vil prise Herren, min Rådgiver,
    selv om natten vejleder han mig.
Jeg stoler altid på Herren.
    Han står ved min side, så jeg ikke falder.
Derfor kan jeg fryde mig og synge glædessange.
    Også mit legeme er i sikkerhed,
10 for du vil ikke efterlade mig blandt de døde.
    Du vil ikke lade din hengivne tjener gå i forrådnelse.
11 Du har vist mig vejen til livet,
    hos dig fyldes jeg med glæde,
        du giver mig den evige herlighed.

1 Peter 1:3-9

Visheden om det evige liv som troens mål

3-4 Vi takker og priser Gud, som er Far til vores Herre, Jesus Kristus. Ved hans store barmhjertighed er vi blevet født på ny. Og fordi Jesus Kristus opstod fra de døde, er vi overbeviste om, at vi får del i det vidunderlige liv, der venter os i Himlen, det evige liv, som aldrig kan ødelægges eller miste sin herlighed. Det gælder alle jer, der gennem jeres tro bliver beskyttet af Guds kraft, indtil I når frem til den fulde frigørelse, som allerede ligger parat, men først bliver virkeliggjort ved afslutningen af den nuværende tidsalder.

Det kan I se frem til med glæde, selvom I nu for en kort tid må igennem lidelser, som gør jer bedrøvede. Det er jo sådan, jeres tro[a] prøves og forædles, ligesom guld renses og forædles ved at blive smeltet i ilden. Når troen kommer styrket gennem prøven, er den meget mere værd end et stykke forgængeligt guld, og den vil bringe jer ære, pris og herlighed, når Jesus Kristus åbenbares i sin herlighed.

I elsker Jesus, selvom I aldrig har set ham, og I tror på ham, selvom I endnu ikke ser ham, og I skal fryde jer over ham med en ubeskrivelig og vidunderlig glæde, den dag I når målet for jeres tro, nemlig jeres sjæles frelse.

Johannes 20:19-31

Jesus viser sig første gang for disciplene

19 Samme aften var disciplene forsamlede inden døre, og de havde låst dørene af frygt for de jødiske ledere. Pludselig stod Jesus midt iblandt dem. „Fred være med jer!” sagde han. 20 Så viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så, at det var Herren.

21 Jesus sagde igen til dem: „Fred være med jer! Ligesom Faderen sendte mig, sådan sender jeg jer.” 22 Derefter åndede han på dem og fortsatte: „Modtag Helligåndens kraft! 23 Hvis I tilgiver mennesker deres synder, er de tilgivet, men hvis I nægter at tilgive dem, så bliver de ikke tilgivet.”

Jesus viser sig for Thomas og de øvrige disciple(A)

24 En af de Tolv ved navn Thomas, også kaldet „Tvillingen”, var ikke til stede, da Jesus viste sig for dem. 25 De andre disciple fortalte ham bagefter: „Vi har set Herren!” Men han svarede: „Det tror jeg ikke på! Kun hvis jeg med mine egne øjne får naglemærkerne i hans hænder at se og stikker fingeren i dem, og hvis jeg stikker hånden i hans side, vil jeg tro på det!”

26 Den følgende søndag[a] var disciplene samlet igen, og nu var Thomas sammen med de andre. Dørene var låst, men pludselig stod Jesus midt iblandt dem og sagde: „Fred være med jer!”

27 Så vendte han sig til Thomas: „Kom her med din finger,” sagde han. „Se, her er mine hænder. Kom med din hånd og føl på min side. Tro i stedet for at tvivle!” 28 „Min Herre og min Gud!” udbrød Thomas. 29 „Nu tror du, fordi du har set mig,” sagde Jesus. „Velsignede er de, som ikke har set og alligevel tror.”

Afslutningsord

30 Jesus gjorde mange flere mirakler for øjnene af sine disciple end dem, der er nedskrevet i bogen her. 31 Men jeg har skrevet dette, for at I skal tro på, at Jesus er Messias, Guds Søn, og gennem jeres tro få del i det evige liv.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.