Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Lovsang som tak for sejr[a]
118 Tak Herren, for han er god.
Hans trofasthed varer til evig tid.
2 Syng med, Israels menighed:
„Hans trofasthed varer til evig tid!”
14 Herren hjalp mig og gav mig styrke,
han gav mig sejr over mine fjender.
15 Der høres jubel og sejrsråb i de gudfrygtiges telte:
„Herren gav os sejr!
16 Herren er stor og mægtig!
Det var ham, der gav os sejren!”
17 Jeg er ikke død, jeg lever stadig.
Jeg vil fortælle, hvad Herren har gjort.
18 Selv om Herren satte mig på en hård prøve,
skånede han dog mit liv.
19 Luk helligdommens porte op,
så jeg kan gå ind og lovsynge Herren.
20 De porte fører ind til Guds nærhed,
kun de gudfrygtige kan gå derind.
21 Jeg takker dig, Herre,
for du hørte min bøn og gav mig sejr.
22 Den sten, bygmestrene kasserede,
er blevet selve hjørnestenen.[a]
23 Det er Herren, der har gjort det,
og det er forunderligt at se.
24 Det er Herrens dag i dag,
kom, lad os juble og fryde os.
Moses’ sang
15 Da sang Moses og israelitterne denne sang for Herren:
Jeg vil synge for Herren,
ophøje ham for hans herlige sejr.
Han fældede hest og rytter,
kastede dem i havets dyb.
2 Herren er min styrke og glæde,
han er den, som frelser mig.
Han er min Gud, og jeg vil prise ham,
mine forfædres Gud, jeg vil ophøje ham.
3 Herren er en vældig kriger,
Herren er hans navn.
4 Faraos vogne og hære blev opslugt af havet,
hans folk forsvandt i Det Røde Hav.
5 Bølgerne slog hen over dem,
de sank som sten i havets dyb.
6 Herre, din højre hånd er stærk,
du knuser dine fjender.
7 Med din vældige magt vandt du
over dem, som var imod dig.
Din vrede flammede op
og fortærede dem som halmstrå.
8 Ved dit åndepust hobede vandet sig op,
de brusende vande stod som en mur,
og havbunden tørrede ind.
9 Fjenden tænkte: „Jeg forfølger dem,
indhenter dem og udrydder dem.
Jeg plyndrer dem og uddeler byttet,
jeg stiller min hævntørst på dem.
Jeg trækker mit sværd af skeden,
med magt vil jeg udrydde dem.”
10 Men du pustede, og havet dækkede dem.
De sank som bly i de vældige vande.
11 Hvem er som du blandt guder, Herre?
Hvem er som du, hellig og herlig,
forfærdelig i stråleglans,
forunderlig i styrke?
12 Du løftede din hånd,
og jorden opslugte vores fjender.
13 Du er en trofast leder for dit frikøbte folk.
Du har magt til at føre dem til din hellige bolig.
14 Folkeslagene hører om det og skælver,
filistrene overvældes af frygt.
15 Edoms høvdinge forfærdes,
Moabs fyrster ryster.
Kana’ans beboere taber modet.
16 Rædsel og angst overvælder dem.
De står tavse af frygt med forstenede ansigter,
indtil dit folk er gået forbi, Herre,
til dit frikøbte folk er nået hjem.
17 Du fører dem og planter dem på dit eget bjerg,
det sted, som skal blive din bolig, Herre,
den helligdom, du selv vil bygge.
18 Herren er konge, evig og altid!
12 Som Guds udvalgte, elskede og hellige børn skal I iklæde jer det liv, han gav jer. Vær barmhjertige, venlige, ydmyge, imødekommende og tålmodige. 13 Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, så snart der er noget at tilgive. Som Herren tilgav jer, skal I også tilgive hinanden. 14 Frem for alt skal jeres liv være præget af kærlighed, som er det bedste middel til at knytte os sammen.
15 Lad den fred, som kommer fra Kristus, kontrollere jeres tanker. I blev jo kaldet til at leve i fred som lemmer på samme legeme. Vær altid taknemmelige. 16 Lad Kristi ord få lov at fylde meget i jeres liv, så I kan undervise og vejlede hinanden med hans visdom. Syng lovsange, salmer og åndelige sange med taknemmelighed i hjertet til Gud. 17 Lad alt, hvad I siger og gør, være motiveret af lydighed mod Kristus og taknemmelighed til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem Kristus.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.