Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Bøn om befrielse
143 En sang af David.
Herre, hør min bøn!
Lyt til mit indtrængende råb!
Svar mig, for du er trofast og god.
2 Fordøm mig ikke, Herre,
for ingen er fejlfri i dine øjne.
3 Mine fjender forfølger mig,
de har spoleret mit liv.
De tvinger mig til at leve i mørket,
som om jeg allerede var død.
4 Modet svigter mig,
jeg er lammet af frygt.
5 Jeg tænker på gamle dage,
jeg mindes dine mægtige undere,
jeg husker det, du gjorde engang.
6 Jeg rækker ud efter dig med længsel,
min sjæl tørster som den tørre jord.
7 Skynd dig at hjælpe mig, Herre,
for jeg kan snart ikke mere.
Vend mig ikke ryggen,
for så er det ude med mig.
8 Lad mig smage din godhed hver morgen,
for det er dig, jeg sætter min lid til.
Vis mig din vilje med mit liv,
for det er dig, jeg ønsker at følge.
9 Frels mig fra mine fjender, Herre,
for det er hos dig, jeg har søgt tilflugt.
10 Lær mig at gøre din vilje,
for det er dig, der er min Gud.
Led mig ved din gode Ånd
til et sted, hvor jeg kan leve i fred.
11 Frels mig, Herre, for din æres skyld,
hjælp mig for din godheds skyld.
12 Uskadeliggør alle mine fjender,
for jeg er din tjener.
18 Nogle år senere var drengen en dag med sin far på høstarbejde. 19 Pludselig beklagede drengen sig over en voldsom hovedpine, og faderen sagde til en af tjenerne: „Bær ham hjem til hans mor.”
20 Det gjorde tjeneren, og hans mor sad med ham på skødet indtil middagstid. Da døde han. 21 Så bar hun ham op i gæsteværelset, lagde drengen på profetens seng og lukkede døren, 22 hvorefter hun sendte følgende besked ud til sin mand: „Send straks en tjener og et æsel hjem, så jeg kan komme af sted til profeten. Jeg er snart tilbage igen.”
23 „Hvorfor vil du have fat i ham i dag?” spurgte manden tilbage. „Det er jo hverken helligdag eller sabbat.”
Hun svarede: „Tag det bare roligt.”
24 Så sadlede hun æslet, satte sig op og sagde til tjeneren: „Skynd dig at trække af sted med æslet. Du skal ikke standse, før jeg siger til.”
25 Da hun nærmede sig Karmels bjerg, fik Elisa øje på hende i det fjerne. „Se, det er kvinden fra Shunem, der kommer der,” sagde han til sin tjener Gehazi. 26 „Løb hen og hils på hende og spørg, hvordan det går med hendes mand og den lille dreng.” Det gjorde Gehazi. „Tak, vi har det godt,” svarede kvinden tilbage.
27 Men da hun nåede frem til Elisa på bjerget, faldt hun på knæ foran ham og klamrede sig til hans fødder. Gehazi prøvede at trække hende væk, men profeten sagde: „Lad hende være. Hun er i stor nød, og Herren har ikke fortalt mig, hvad der er i vejen.”
28 Da sagde kvinden til Elisa: „Herre, var det mig, der bad om at få en søn? Sagde jeg ikke, at du ikke måtte give mig falske forhåbninger?”
29 „Gør dig klar til at tage af sted,” sagde Elisa til Gehazi. „Tag min stav med og skynd dig hen og læg staven på drengens ansigt. Spild ikke tiden med snak undervejs.”
30 Men drengens mor sagde: „Så sandt Herren lever, og du selv er i live, jeg vender ikke hjem, uden at du kommer med.” Så fulgte Elisa med hende.
31 Gehazi skyndte sig at gå i forvejen, og da han kom til huset, lagde han staven på drengens ansigt, men der var intet livstegn. Så vendte Gehazi om og gik Elisa i møde: „Drengen kom ikke til live,” sagde han.
32 Da Elisa kom ind i huset, så han den døde dreng, som lå på hans seng. 33 Han gik ind i værelset og lukkede døren. Så bad han til Herren, 34 og da han havde bedt, lagde han sig hen over drengen—med sin mund på drengens mund, med sine øjne over drengens øjne og med sine hænder på drengens hænder. Da begyndte varmen at vende tilbage i drengens krop. 35 Så rejste Elisa sig og gik frem og tilbage i værelset. Derefter lagde han sig igen hen over drengen som før. Denne gang nyste drengen syv gange og slog øjnene op.
36 Derpå sagde profeten til Gehazi: „Kald på kvinden.” Da drengens mor kom ind i værelset, sagde Elisa: „Her er din søn.” 37 Da faldt hun på knæ foran Elisa, hvorefter hun tog sin søn og gik ud.
Fra død til liv
2 Engang var I åndeligt set døde på grund af jeres synd og oprør mod Gud. 2 I fulgte strømmen og lod jer lede af tidsånden. I fulgte herskeren over de onde åndsmagter, den ånd, som stadig styrer dem, der lever i oprør mod Gud. 3 Sådan har vi været alle sammen. Vores livsstil afspejlede de lidenskaber, der beherskede os, og vi gjorde alt, hvad vores lyster og tanker lokkede os til. Af natur var vi som alle andre under Guds vrede og dom.
4-5 Men Gud er fuld af barmhjertighed. I sin store kærlighed gav han os, som var åndeligt døde midt i vores synder, et helt nyt liv sammen med Kristus—men husk, at det kun er ved hans nåde, I fik del i det evige liv! 6 Ikke alene har vi fået et nyt liv gennem Kristus, men vi har fået plads ved siden af ham i den himmelske verden. 7 Hvad Kristus har gjort for os, vil for altid være en demonstration af Guds fantastiske nåde og godhed. 8 Ved Guds nåde er I frelst i kraft af jeres tro på Kristus. Det er ikke jeres egen fortjeneste, men en gave fra Gud. 9 Det er ikke en belønning for gode gerninger, og derfor er der heller ingen, der har noget at prale af. 10 Gud har gjort os til det, vi er. Vi er nye skabninger i Jesus Kristus, så vi kan gøre de gode gerninger, som Gud i forvejen har lagt til rette for os.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.