Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Om at sætte sin lid til Herren
146 Halleluja!
Min sjæl, pris Herren!
2 Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever,
synge til hans ære, så længe jeg trækker vejret.
3 Stol ikke på stormænd,
for mennesker kan ikke frelse jer.
4 De dør og bliver lagt i deres grav,
da er det slut med alle deres planer.
5 Velsignede er de, der stoler på Israels Gud,
de, der sætter deres lid til Herren.
6 Han skabte himlen og jorden,
havet og alt, hvad der lever deri.
Han er trofast til evig tid.
7 Han står på de undertryktes side
og sørger for mad til de sultne.
Han sætter fanger i frihed
8 og åbner de blindes øjne.
Han løfter de nedbrudte op,
han elsker dem, der gør hans vilje.
9 Han tager sig af de fremmede,
viser omsorg for enker og forældreløse,
men de ondes planer forpurrer han.
10 Herren skal regere for evigt!
Jerusalem, din Gud er konge fra slægt til slægt!
Halleluja!
17 Jeg udskifter dit kobber med guld, dit jern med sølv, dit træ med bronze og dine sten med jern. Jeg lader fred og retfærdighed omslutte dig. 18 Man skal ikke mere høre om vold og ødelæggelse i landet. Bag dine mure er der tryghed, og på torvene er der lovsang.
19 Da har du ikke længere brug for lyset fra solen om dagen og månen om natten, for jeg, Herren, din Gud, skal være dit evighedslys og din herlighed. 20 Din nye sol går aldrig ned, og din nye måne aftager ikke, for jeg vil for altid være dit lys. Din sørgetid er til ende. 21 Hele dit folk bliver et retskaffent folk, og de skal bo i landet for evigt som en plante, jeg selv har plantet. Det er mit værk, og det bringer mig ære. 22 Den mindste familie bliver til en mægtig slægt, den ubetydeligste til et stort folk. Det vil jeg gøre, siger Herren. Når tiden er inde, vil jeg lade det ske i hast.”
To blinde mænds tro
27 Da Jesus gik derfra, fulgte to blinde mænd efter ham. De råbte: „Du Davids Søn,[a] hav barmhjertighed med os!” 28 De fulgte med helt ind i huset, hvor Jesus boede. „Tror I, at jeg kan gøre det mirakel for jer?” spurgte Jesus.
„Ja, Herre!” svarede de.
29 Så rørte han ved deres øjne og sagde: „Som I tror, skal det ske.” 30 Derefter kunne de begge se.
Jesus forbød dem at sige det til nogen, 31 men de gik alligevel ud og fortalte om ham i hele den egn.
Jesus helbreder en dæmonbesat mand, som ikke kunne tale
32 Da de var gået, kom der nogen med en mand, som ikke kunne tale, fordi han havde en dæmon i sig. 33 Jesus uddrev dæmonen, og straks kunne manden tale. Folk var slået af forundring. „Noget sådant har man aldrig før set i Israel!” sagde de. 34 Men farisæerne sagde: „Det er ikke ved Guds hjælp, men ved de onde ånders fyrste, at han driver dæmoner ud.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.