Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 81

Sang ved en festival

81 Til korlederen: Brug et strengeinstrument.[a] En sang af Asaf.

Lovpris vor Gud, som giver os styrke,
    bryd ud i jubel for Israels Gud.
Syng til lyden af tamburiner,
    til skønne toner fra harper og lyrer.
Vædderhornet indvarsler højtiderne,
    både nymånefest og løvhyttefest.
Det er fester, som Gud har forordnet,
    de er beskrevet i Israels love.
Han gjorde det til en regel i Israel,
    da han førte os ud af Egypten.

Jeg hørte en ukendt stemme sige til mig:[b]
„Jeg fjernede byrden fra din skulder,
    jeg befriede dig fra det hårde slid.
Du råbte til mig i din nød, og jeg frelste dig.
    Jeg talte til dig fra tordenskyen.
        Jeg prøvede din tro ved Meriba.
Lyt til mig, mit folk, for jeg advarer jer.
    Åh, Israel, ville I dog bare adlyde mig.
10 I må aldrig tilbede nogen anden gud
    eller bøje jer for et billede af en afgud,
11 for det var mig, jeres Herre og Gud,
    som førte jer ud af Egyptens land.
Bed til mig, når I har brug for min hjælp,
    og I skal opleve, hvor god og gavmild jeg er.

12 Men mit folk nægtede at adlyde mig,
    Israel ville ikke have med mig at gøre.
13 Så lod jeg dem gå deres egne veje,
    og de gjorde ganske som de ville.
14 Bare mit folk dog ville adlyde mig,
    gid de ville følge mine befalinger.
15 Så ville jeg hurtigt besejre deres fjender,
    feje alle deres modstandere bort.
16 Alle fjenderne ville krybe sammen af skræk,
    det ville være slut med dem for altid.
17 Men jer ville jeg give den bedste hvede
    og mætte jer med honning fra klippen.”

1 Mosebog 29:1-14

Jakob hos Laban

29 Jakob fortsatte sin rejse og ankom til landet mod øst. Der fik han øje på tre fåreflokke, der lå ved en brønd på en mark og ventede på noget vand at drikke. Stenen, som lå over brøndåbningen, var meget stor. Når alle fåreflokkene var samlet, ville hyrderne rulle stenen væk fra brøndåbningen og give fårene vand og derefter lægge stenen tilbage over brønden igen.

„Hvor kommer I fra?” spurgte Jakob hyrderne.

„Fra Karan,” svarede de.

„Kender I Laban, Nakors sønnesøn?”

„Ja, ham kender vi godt.”

„Hvordan har han det?”

„Han har det godt. Det er for øvrigt hans datter Rakel, der kommer derovre med fårene.”

„Hvorfor giver I ikke fårene noget vand, så de kan vende tilbage til deres græsgang?” spurgte Jakob. „Solen står jo endnu højt på himlen, så det er da for tidligt at samle dem.”

„Vi må vente, til alle hyrderne er her, før vi kan rulle stenen til side og give dem vand.”

Mens Jakob stod og snakkede med hyrderne, kom Rakel med sin fars får, som hun passede. 10 Da Jakob så Rakel, sin morbrors datter, og fårene, gik han hen og væltede stenen til side og hentede vand til sin onkels får. 11-12 Derefter gav han Rakel et kindkys og fortalte med tårer i øjnene, at han var søn af hendes faster, Rebekka. Hun løb straks hjem for at fortælle sin far det. 13 Så snart Laban hørte, at hans søstersøn Jakob var kommet, løb han ud for at møde ham. Han omfavnede ham, kyssede ham på kinden som hilsen og tog ham med hjem. Dér fortalte Jakob ham hele sin historie. 14 Og Laban udbrød: „Tænk engang, det er min egen slægtning, der er kommet.”

Laban bedrager Jakob

Da Jakob havde boet hos sin onkel en måneds tid,

1 Korinterne 10:1-4

Advarsel mod at falde fra

10 Husk på, kære venner, at alle vores forfædre blev beskyttet af en sky under ørkenvandringen, og at de alle gik igennem Det Røde Hav. Derved blev de knyttet til Moses, ligesom dåben har knyttet jer til Kristus, og de forstod, hvor vigtigt det var at adlyde ham. De var fælles om at spise den mad, som kom ned fra himlen, og de var fælles om at drikke det vand, som på underfuld vis vældede frem fra en klippe. Det skete flere gange, som om klippen fulgte med dem, og den klippe er symbol på Kristus, som altid følger med jer.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.