Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Tilbedelse og lydighed

⁹ Da^[a] sagde Moses til Aron: „Sig til folket, at de skal komme frem for Herren, for han har hørt deres beklagelser.”

¹⁰ Mens Aron talte til israelitterne, skete der noget ude i ørkenen. Alle vendte sig og kiggede derhen, og nu så de Herrens herlighed vise sig i skysøjlen, som plejede at lede dem. ¹¹ Da talte Herren til Moses: ¹² „Jeg har hørt israelitternes klager. Sig til dem: ‚I aften skal I få kød at spise, og i morgen tidlig skal I spise jer mætte i brød. Da skal I indse, at jeg er Herren, jeres Gud.’ ”

¹³ Samme aften kom en stor flok vagtler flyvende, og de faldt i et tykt lag over hele lejren. Og næste morgen lå duggen tæt rundt om lejren. ¹⁴ Da duggen forsvandt, var ørkenen dækket af tynde flager, noget, der lignede rimfrost. ¹⁵ Da israelitterne så det, sagde de til hinanden: „Hvad er det?”^[b] De vidste jo ikke, hvad det var.

„Det er det brød, som Herren har givet jer at spise,” svarede Moses. ¹⁶ „Herren har befalet, at enhver af jer skal samle så meget, der er brug for i jeres familie—omkring to liter^[c] til hver person.”

¹⁷ Israelitterne gjorde nu, som Moses havde sagt, og nogle samlede meget, andre mindre. ¹⁸ Da de bagefter målte, hvad de havde samlet, viste det sig, at de, der havde samlet meget, ikke havde for meget, og de, der havde samlet mindre, havde ikke for lidt. Alle fik, hvad de havde brug for.

¹⁹ „I må ikke gemme noget af det fra den ene dag til den anden,” sagde Moses til dem.

²⁰ Der var dog nogle, som ikke rettede sig efter Moses, og de gemte noget af det til næste morgen. Men om morgenen var det fuldt af orme og lugtede grimt. Da blev Moses vred på dem.

²¹ De følgende morgener samlede hver familie så meget, de havde behov for. Når solen begyndte at brænde, smeltede det, som endnu lå på jorden.

Jøder og ikke-jøder føjes sammen til en ny bolig for Gud

¹¹ I ved, at jøderne altid har betragtet sig selv som Guds særlige folk, og I andre blev ikke regnet for noget, fordi I ikke har det ydre tegn, som omskærelsen er, og derfor ikke hørte med til Guds folk. ¹² I levede engang uden kendskab til den Messias, som skulle komme, og havde ikke adgang til de fordele, jøderne havde som Guds folk. I stod som fremmede over for de løfter, Gud havde givet i sine pagter. I levede uden håb og havde ingen Gud, I kunne vende jer til for at få hjælp. ¹³ Men nu er det anderledes. Nu tilhører I Jesus, som er Messias. I, som engang var langt borte fra Gud, er nu kommet tæt på ham, for Messias døde jo også for jeres skyld.

¹⁴ Det er ham, der har skabt fred mellem os. Ved sin lidelse og død gjorde han de to parter til ét og nedbrød den mur af fjendskab, der tidligere adskilte os. ¹⁵ Han afskaffede den jødiske lov med dens bud og forskrifter for at kunne gøre de to parter til ét og skabe en helt ny menneskehed, der ved tro på ham har fundet fred. ¹⁶ Hans mål var at forsone begge parter med Gud gennem sin død på korset, fjerne det gamle fjendskab mellem os og gøre os til ét. ¹⁷ Han kom med budskabet om fred både til os jøder, der kendte Gud i forvejen, og til jer, som var langt borte fra Gud. ¹⁸ I kraft af at høre Kristus til har begge parter nu adgang til Faderen gennem én og samme Helligånd. ¹⁹ Altså er I ikke længere fremmede og udenforstående, men hører med til Guds nye folk.

²⁰ Guds menighed er ligesom en bygning, der bliver opført på et solidt fundament, som lægges af apostlene og profeterne med Jesus Kristus som den altafgørende hjørnesten. ²¹ I kraft af at Jesus er menighedens Herre, sammenføjes de forskellige dele af bygningen og opbygges til et helligt Guds tempel. ²² Og i kraft af ham er I også blevet en del af den bygning, der er en ny, åndelig bolig for Gud.