Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Bekendelse og tilgivelse

32 En visdomssang^[a] af David.

Det første mord

4 Adam lå hos sin kone, Eva, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Kain, for—som hun sagde: „Med Guds hjælp har jeg fået^[a] en søn.” ² Hendes næste søn fik navnet Abel.^[b]

Abel vogtede får, og Kain dyrkede jorden. ³ Engang bragte Kain en offergave til Gud af sin høst. ⁴ Abel bragte også en offergave, det bedste kød fra sine førstefødte lam. Gud accepterede Abels offergave, ⁵ men ikke Kains. Det blev Kain meget vred og bitter over.

⁶ „Hvorfor er du vred?” spurgte Gud. „Hvorfor går du og kigger ned i jorden? ⁷ Når du gør det gode, kan du frit se andre i øjnene. Hvis du derimod gør, hvad der er ondt, så lurer synden ved din dør. Den ønsker at overmande dig, men du skal være herre over den.”

⁸ En dag sagde Kain til sin bror, Abel: „Lad os gå en tur ud på marken.” Mens de var derude, overfaldt Kain sin bror og slog ham ihjel. ⁹ Så spurgte Gud Kain: „Hvor er din bror, Abel?” „Hvor skulle jeg vide det fra?” svarede Kain. „Jeg skal vel ikke gå og holde øje med ham!” ¹⁰ Men Gud sagde: „Hvad har du dog gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden. ¹¹ Derfor skal du forvises fra agerjorden, som har drukket din brors blod. ¹² Den skal ikke længere give dig føden. Fra nu af skal du vandre hvileløst fra sted til sted.”

¹³ Kain blev fortvivlet. „Den straf er ikke til at bære!” udbrød han. ¹⁴ „Du jager mig væk fra mine marker og gør mig hjemløs. Du støder mig bort fra din beskyttelse, så enhver, der ser mig, kan slå mig ihjel.” ¹⁵ Men Gud svarede: „Hvis du bliver slået ihjel, skal du blive hævnet syv gange.” Så satte Gud et mærke på Kain som en advarsel, så ingen ville turde slå ham ihjel. ¹⁶ Derpå rejste Kain væk fra Gud og bosatte sig i landet Nod,^[c] som lå øst for Eden.

Jesus som den helt specielle og evige ypperstepræst

¹⁴ Lad os derfor holde fast ved det, vi er kommet til tro på, for Jesus, Guds Søn, som steg op gennem himlene og nu er i Guds nærhed, er vores fantastiske ypperstepræst. ¹⁵ Han forstår vores svagheder, for han har ligesom vi været udsat for alle mulige fristelser, dog uden at bukke under for dem. ¹⁶ Lad os derfor frimodigt træde frem for Guds trone, for han vil i sin nåde og barmhjertighed komme os til hjælp i rette tid.

5 De jødiske ypperstepræster var mennesker som alle andre, men de blev udvalgt til at tjene Gud på deres medmenneskers vegne. De skulle bringe ofre og gaver til Gud, for at menneskers synder kunne blive tilgivet. ² De kunne vise barmhjertighed og forståelse for tankeløse og vildførte menneskers synd og svigten, fordi de selv var mennesker, som begik fejl. ³ Derfor måtte de bringe syndofre både for folkets synder og deres egne synder.

⁴ Ingen har ret til selv at påtage sig den ære at være ypperstepræst. Han skal kaldes og indsættes af Gud, ligesom Aron blev det. ⁵ Heller ikke Kristus påtog sig selv den ære at være ypperstepræst. Nej, han blev indsat af Gud, som sagde til ham:

⁶ Og et andet sted taler Skriften således om ham: „Du skal være præst efter Melkizedeks forbillede for evigt.”^[a]

⁷ Engang, mens Jesus levede her på jorden som menneske, bad han inderligt til Gud med tårer og smerte, for han vidste, at Gud var den eneste, der kunne redde ham fra en frygtelig død. Og Gud hørte hans bøn på grund af hans gudsfrygt.^{[b] 8} Selvom Jesus var Guds Søn, måtte han gennem sine lidelser lære, hvad fuld lydighed indebærer. ⁹ Da hans gerning var fuldført, havde han dermed skabt grundlaget for, at alle, som adlyder ham, opnår en evig frelse. ¹⁰ Gud havde jo kaldt ham ypperstepræst for evigt efter Melkizedeks forbillede.