Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Lydighed

²¹ Af en udlænding må I kræve rente, men ikke af en israelit. Hvis I kræver rente af en landsmand, vil Herren ikke velsigne jer i det land, I skal over og tage i besiddelse.

²² Når I aflægger et løfte til Herren, jeres Gud, skal I hurtigst muligt indfri løftet. Gør I ikke det, vil Herren kræve jer til regnskab for jeres synd. ²³ Vær forsigtige med at aflægge et løfte, så I ikke risikerer at pådrage jer skyld, hvis I ikke kan overholde det. ²⁴ Men når I først af egen fri vilje har aflagt et løfte til Herren, må I sørge for at indfri det.

²⁵ Når jeres vej fører jer gennem en andens vingård, må I spise jer mæt i druerne, men I må ikke tage nogen med jer. ²⁶ Det samme gælder, når I på jeres vej kommer gennem en andens kornmark: I må spise de aks, I plukker, men I må ikke bruge segl og heller ikke tage noget med jer.

24 Hvis en mand gifter sig, og hvis hans kone senere falder i unåde hos ham, fordi han opdager, at hun har gjort noget usømmeligt, kan han give hende et skilsmissebrev og derefter sende hende bort. ² Hvis hun gifter sig igen, ³ og den anden mand også sender hende væk, eller han dør, ⁴ kan den første mand ikke gifte sig med hende igen, for hun er blevet uren, ja, det ville være afskyeligt i Herrens øjne og bringe skyld over det land, han vil give jer i eje.

¹⁰ Hvis I har udlånt noget til en anden, må I ikke gå ind i hans hus for at hente et pant. ¹¹ Vent udenfor, til han kommer ud med det, han vil give i pant. ^12-13 Hvis manden er fattig og kun har sit overtøj at give i pant, må I ikke beholde det natten over, men I skal returnere det senest ved solnedgang, så han kan holde varmen om natten og velsigne jer for jeres godhed. På den måde gør I det, som er rigtigt i Herrens øjne.

^14-15 I må ikke udnytte en fattig daglejer, hvad enten han er en landsmand eller en fremmed, der bor iblandt jer. Betal ham hans dagløn hver dag ved solnedgang, for han er fattig og har brug for pengene straks. Gør I ikke det, vil Herren høre hans beklagelser og kræve jer til regnskab for jeres synd.

Vurder ikke folk efter deres status

2 Kære venner, er det virkelig i overensstemmelse med jeres tro på Herren Jesus Kristus, herlighedens Herre, at I vurderer mennesker efter deres sociale status? ² Lad os sige, at der kommer en ind i jeres menighedsforsamling, som er elegant klædt med guldringe på fingrene. Samtidig kommer også en fattig og snavset person ind. ³ Så skynder I jer hen for at tage imod den rige og anviser ham den bedste plads, men til den fattige siger I bare: „Du kan stå i gangen!” eller: „Sæt dig her på gulvet!” ⁴ Er det nu ikke en underlig opførsel? Mon ikke der er noget galt med jeres motiver?

⁵ Tænk jer om, kæreste venner! Har Gud ikke netop udvalgt dem, der er fattige i denne verdens øjne, til at være rige i troen? Er det ikke dem, der vil få del i den herlighed, som Gud har lovet alle, der elsker ham? ⁶ Hvordan kan I så vise ringeagt for de fattige? Er det ikke de rige, der undertrykker jer? Er det ikke dem, der slæber jer for retten? ⁷ Er det ikke dem, der håner Jesus Kristus, jeres Herre?

Kærlighedens lov

⁸ I skulle hellere følge det ædle princip, som udtrykkes i skriftordet: „Du skal elske din næste som dig selv.” ⁹ I gør jer skyldige i synd, når I vurderer folk efter deres sociale status. I bryder Guds lov. ¹⁰ Den, der overtræder bare ét af lovens bud, er lige så skyldig som den, der overtræder dem alle. ¹¹ Gud, som sagde, at du ikke må bryde ægteskabet, sagde også, at du ikke må begå drab. Så hvis du begår drab,^[a] overtræder du loven, også selvom du ikke har brudt ægteskabet.

¹² I skal tale og handle som mennesker, der skal dømmes efter kærlighedens lov, den lov, der sætter i frihed. ¹³ Og der vil ikke være nogen barmhjertighed for dem, der ikke viser andre barmhjertighed. Det er jo bedre at vise barmhjertighed end at fordømme.^[b]